Billeje

Billeje

Billeje kan bestilles samtidig med bestilling af rejse på hjemmesiden eller efterfølgende hos vores rejsekonsulenter på 7010 2688 og skal ske senest 14 dage før afrejse.

Bestiller I bilen før afrejse, er udlejningsperioden minimum 3 dage.
Ønsker I at leje bil i en kortere periode (1-2 dage), kan I gøre det hos vores rejseledere på rejsemålet til de dér gældende priser.

Ved bestilling af bilen bliver I bedt om at oplyse navnet på den person, der skal køre bilen, hvilken bilkategori I ønsker samt hvilken periode i ønsker at leje bilen og hvor den skal leveres.
Har I behov for ekstraudstyr som f.eks. barnestol og tagbagagebærer, skal det også oplyses ved bestilling. Leje af ekstraudstyr betales på rejsemålet.


Bemærk at det ikke er muligt at forudbestille billeje ved bestilling af anvisningsrejse til Mallorca, samt at lejebiler ikke kan leveres til hotellet på søndage på Tenerife.


Billeje og betingelser

Levering af bilen
Udlejningsbilen skal normalt afhentes på udlejningskontoret, og i enkelte tilfælde skal I selv sørge for transport til kontoret. Ønsker I at få bilen leveret i lufthavnen, ved hotellet eller uden for normal åbningstid, kan dette arrangeres mod tillæg. Ved udlevering af bilen underskrives en kontrakt. Det er jeres ansvar at læse kontrakten  igennem, og jeres underskrift er en accept af vilkårene i kontrakten. Bilen skal afleveres samme sted, som den er udleveret, med mindre andet er aftalt, og med samme mængde benzin, som ved modtagelsen.

Lejeperiode
Lejeperioden beregnes i hele døgn og starter fra den dag, I ønsker bilen. Det er normalt, at I betaler for en ekstra dag, hvis lejeperioden overskrides med en time eller mere.

Inkluderet i prisen
Alle priser inkluderer bilens lovpligtige skatter/afgifter og forsikringer. Derudover er der en selvrisiko, som skal betales vedr. eventuelle skader eller tab. Det er muligt at tegne en tillægsforsikring, som eliminerer selvrisikoen.
Kontakt gerne jeres rejsekonsulent for yderligere informationer.

Ikke inkluderet i prisen
Tillægsforsikringer, benzin, ekstraudstyr og gebyr for levering i lufthavnen samt ved hotellet eller udenfor normal åbningstid er ikke inkluderet i billejen. Ønskes en ekstra chauffør påført i lejekontrakten, tillægges et gebyr. Betaling for alle typer af ovenstående tillægsydelser sker på rejsemålet.

Afbestilling
Ønsker I at afbestille bilen, kan det gøres uden gebyr op til tre døgn før lejemålets start. Afbestiller I bilen mindre end tre døgn før lejemålets start, refunderes det samlede beløb minus et gebyr på 150 dkr.

Aldersgrænse
Minimumalderen for chauffører er 21 år (kan ved enkelte bilkategorier være op til 25 år), og den øvre  aldersgrænse er normalt 70 år. Desuden skal chaufføren have haft kørekort i minimum et år (ved enkelte bilkategorier minimum tre år).

Betaling
Når I bestiller bilen før afrejse, bliver beløbet påført jeres rejsebevis og betales hjemmefra. Eventuelt ekstraudstyr og tillægsydelser betales direkte til udlejeren på rejsemålet. Når I underskriver lejekontrakten,
kræver udlejeren et depositum i form af kontanter eller et aftryk af kreditkortet.

Bilkategorier
Der tilbydes biler i flere kategorier/størrelser. Bemærk, at det ikke er muligt at få garanti for et bestemt bilmærke, men at bilerne bestilles efter kategori. I udlejningsbilerne er der typisk plads til 4-5 personer. Vær opmærksom på at ved anvendelse af barnesæde optages der en hel siddeplads i bilen.

Selvrisikodækning:
Ved at tegne en Plus, Total eller Årsrejseforsikring hos Falk Lauritsen Rejser, kan du eliminere den selvrisiko, der er, når du lejer bil, motorcykel eller knallert på ferien.

Ved leje af bil, motorcykel eller knallert skal der som oftest betales enten et depositum kontant eller ved aflevering af kreditkort. I tilfælde af skade betaler man selvrisiko til udlejeren, hvorefter skadeanmeldelse sendes til Falck TravelCare for refundering af selvrisikoen