Fakta om Bulgarien
Fakta om landet
Møntfod
I Bulgarien hedder møntenheden leva. 1 leva svarer ca. til 3,80 dkr. (kurs pr. oktober 2009). Det er muligt at veksle danske kroner til leva i bankerne. Visakort kan benyttes i kontantautomater, dog ikke alle steder.
Rejseinformation
Indkøb
I ferieområderne i Bulgarien er der mange små butikker og boder, hvor der bl.a. er mulighed for at købe krystalglas og keramik, som er flot forarbejdet til attraktive priser. Desuden er der mange boder med tasker, sko og tøj. Varerne fra disse boder er ofte kopivarer. Bemærk, at kopivarer er ulovlige at indføre til Danmark, og at Dansk Told & Skat har ret til at konfiskere, hvad der mistænkes for at være kopivarer. Det tilrådes derfor, at man ikke køber nogen form for kopivarer på rejsemålet. Det samme gælder effekter fra truede eller fredede dyrearter. Varer, hvor der er brugt elfenben, skildpaddeskjold, koraller, kobra eller krokodilleskind er ulovlige.

Kultur
Lokale retter
Den bulgarske madkultur bærer præg af de tyrkiske mad traditioner, da landet gennem flere hundrede år var besat af tyrkere. Et typisk bulgarsk måltid består ofte af fire retter: Først en forret, dernæst en portion suppe efterfulgt af hovedretten, og afslutningsvis en sød dessert. Shopska er en salat, der er en yndet forret blandt de lokale indbyggere og består af tomat, agurk, løg og revet fêta ost. De bulgarske supper bliver tilberedt i mange forskellige varianter og serveres både kold og varm. Supaotlesjta er en suppe kogt på linser og grøntsager. Derudover er det bulgarske køkken kendt for retten Kavarma, som er en sammenkogt ret i lerfad med grøntsager, kød og hvidløg, hvor kun kokkens fantasi sætter grænser for, hvad retten kan indeholde. Kavarma bliver typisk serveret som hovedret. Der bliver ofte serveret frugt som afslutning på en god middag, eller en sød dessert bestående af store overdådige kager eller pandekager med chokolade eller syltetøj. I området ved Sortehavet, hvor der er mange feriegæster er udvalget på menukortet mere vestlig orienteret med internationale retter, men det er stadig muligt at bestille retter fra det typisk bulgarske køkken.