Bådtur på Sortehavet
Vi sejler ud fra lystbådehavnen i Nessebar og sætter kursen mod Sunny Beach bugten. Fra havet kan vi nyde udsigten over byen og Balkanbjergene, som knejser i horisonten. Det er ikke kun udsigten over byen, der er fascinerende, Sortehavet har et rigt dyreliv, og er vi rigtig heldige, kan vi se delfiner udfolde sig i deres naturlige element. I løbet af dagen er der rig mulighed for at nyde solen fra bådens dæk og tage en svalende dukkert i Sortehavet.
Inkl. frokost om bord og transport t/r Nessebar.
Byrundtur i det gamle Nessebar
Blot få kilometer fra Sunny Beach centrum ligger Sortehavskystens største seværdighed – det gamle Nessebar. Trods bydelens minimale størrelse på knap en kvadratkilometer, rummer området en spændende historie. Her kan I opleve de hyggelige, gamle bygningsværker, den gamle fæstning og de små kirker, som forskellige folkeslag har opført gennem tiden. Vi starter turen med at køre op til udsigtspunktet ved Hanska Shatra (Kahns Telt), hvor vi kan se Sunny Beach og Nessebar fra oven – en storslået udsigt. Derefter går turen til Nessebar, hvor vi nyder en herlig frokost, prøvesmager vin og smager lokale specialiteter. Efter frokosten skal vi rundt i Nessebars smalle gader, høre mere om indbyggernes historie og besøge nogle af byens mange kirker. Turen afsluttes med tid på egen hånd i Nessebar.
Erkech - Bulgarsk aften
En udflugt, hvor I kommer til at opleve, hvordan Bulgarien rigtig ser ud – deres traditioner, de lokale retter, deres levemåde og atmosfæren omkring det varmhjertede bulgarske folk.
Aftenen foregår på en hyggelig ranch i bjergene, hvor vi får serveret en 4-retters menu bestående af lokale retter. Dertil skal vi smage den lokalt producerede vin. (Vin
ad libitum hele aftenen).
På ranchen får vi indsigt i mange af de bulgarske traditioner, som bl.a. dansen på gløder.
På turen op til ranchen besøger vi landsbyen Erkech, hvor vi inviteres indenfor hos et ældre ægtepar, der har boet i byen hele deres liv. Erkech er en bjerglandsby, og turen dertil giver jer nogle sjældne og uforglemmelige naturoplevelser.
I lløbet af aftenen fortælles der meget om bulgarernes liv, kultur og historie. Alt i alt en superspændende udflugt, hvor I får muligheden for at komme om bag facaden.
Bestil 'Erkech - Bulgarsk aften' sammen med rejsebestillingen eller på Mit Falk Lauritsen.
Hanska Shatra (Kahns Telt)
Et sted i bjergene - langt hævet over Sunny Beach centrum, blev der i gamle dage trænet mænd, der skulle være en del af den gamle kriger, Kahn Khrums hær. En hær, der senere skulle være med til at befri Bulgarien fra næsten 500 års tyrkisk besættelse. Dette sted er i dag blevet til en spændende og særpræget restaurant. Aftenen starter med en 4 retters menu efterfulgt af en vifte af underholdning. I kan bl.a. opleve et slangemenneske udfolde sig på fascinerende vis og se akrobatiske artisterier helt oppe under loftbrædderne og balancekunst, man ikke troede muligt. Et fantastisk show i særklasse. Aftenen igennem sættes stemningen af et underholdende liveband.
Inkl. menu og 1 fl. vin pr. person
Jeep Safari
På jeepsafari skal vi ud at køre off road, gennem floder, skove og åbne markområder i det storslåede bjerg- og naturområde bag Sunny Beach.
Vores jeeps tillader, at vi kommer steder, hvor andre køretøjer ellers aldrig ville kunne komme frem. Vi skal opleve et storslået solsikkeområde samt vinmarker tilhørende Pomorie-vinområdet.
Desuden byder dagen på et besøg ved en lille og hyggelig flod, hvor I kommer helt tæt på naturen og det rige dyreliv. Ved denne lille oase er der mulighed for at smage på ægte kildevand direkte fra naturen.
Hele dagen er der fantastiske naturscenarier, spændende off road og ikke mindst fart over feltet. Oplev Bulgarien på en anderledes og særpræget måde.
Bestil 'Jeep Safari' sammen med rejsebestillingen eller på Mit Falk Lauritsen.