La Gomera

Her er stejle kløfter, blomstrende dale, snørklede landeveje, duftende laurbærtræer, farverige landsbyer og frodige urskove. Og så er her masser af gode strande med fint, sort sand og gode bølger at boltre sig i. For mange er La Gomera fortsat ukendt land, men øen har for længst indskrevet sig i verdenshistorien. Det var for eksempel her, at Christopher Columbus provianterede, inden han tog på sine dristige togter over Atlanten for at finde bagvejen til Indien.

La Gomera i overblik

La Gomera, som også kaldes for Rendonda eller den runde ø, ligger i Atlanterhavet, en times sejlads fra den langt mere kendte naboø, Tenerife. Med sine 370 km² er La Gomera omtrent så stor som Mors og den næstmindste af de beboede Kanariske øer. Hovedbyen hedder San Sebastián de La Gomera og huser en tredjedel af øens I alt 21.000 indbyggere. Her er der mulighed for at se fine huse i kolonostil, drikke cortado på en af caféerne på Plaza Américas, se den brønd hvorfra Columbus hentede vand inden sine store søeventyr og kaste et blik på den kirke, hvor opdageren bad til gud om god vind på rejsen.

Valle Gran Rey og omegn
Flot er der også i La Gomeras mest populære ferieby Valle Gran Rey, som betyder Kongedalen og som ligger på La Gomeras tørre, sydvestlige kyst. I og omkring byen inviterer terrænet til gode vandreture i det smukke bjerglandskab med terrassemarker anlagt på stejle skrænter. Byen byder desuden på flere gode vulkansandstrande, mulighed for dykkerture i Atlanterhavet, bådudflugter med chance for at se hvaler og udflugter til de fascinerende, 80 meter høje klippeformationer, Los Organos, der er skabt af vulkansk aktivitet.

Garajonay-nationalparken og fløjtesproget

Mindre fascinerende er det ikke i Garajonay-nationalparken, der ligger midt på øens grønne midte. De duftende laurbærtræer med de mørkegrønne, lancetformede blade står tæt sammen i en af Europas sidste urskove. Stilheden i den tågeindhyllede Garajonay-nationalpark, der dækker ti procent af øen, brydes til tider af høje, rytmiske pift der ekkoer op langs dalens dramatiske bjergsider. El Silbo – fløjtesproget - var i mange år de lokales måde at holde kontakt med hinanden over lange afstande. Moderne kommunikationsmidler har truet med at udrydde sproget, men i dag har det fået en ny opblomstring, og der undervises i det i skolen.

Nationalparken er på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig naturarv og fra toppen af nationalparkens - og La Gomeras - højeste punkt, Alto de Garajonay er der i klart vejr fejende flot udsigt hele øen rundt – og til Gran Canaria. Vi er også oppe i små 1.500 meters højde.

Garajonay-nationalparken og  fløjtesproget

De duftende laurbærtræer med de mørkegrønne,  lancetformede blade står tæt sammen i en af Europas sidste urskove. Stilheden i  den tågeindhyllede Garajonay-nationalpark, der dækker ti procent af øen, brydes  til tider af høje, rytmiske pift der ekkoer op langs dalens dramatiske  bjergsider. El Silbo – fløjtesproget - var i mange år de lokales måde at holde  kontakt med hinanden over lange afstande. Moderne kommunikationsmidler har truet  med at udrydde  sproget, men i dag har det fået en ny opblomstring, og der  undervises i det i skolen.

Af rejsejournalist Tom  Nørgaard

Fakta om La Gomera

Rejseinformation

Kampagner

Få mere information om La Gomera på TGT.dk eller UM.dk

Strande

La Gomera huser talrige skønne strande, hvis sand er sort - om ikke som kul - så som vulkanaske. De bedste strande ligger på den sydlige del af øen, hvor man passende også finder feriebyen Valle Gran Rey.

Kultur

Lokale retter

Med sin placering i Atlanterhavet er der naturlig tilgang til masser af god fisk og restauranternes montre lokker med blæksprutter, havaborrer, papegøjefisk og skaldyr. Alt det gode fra havet får selskab af “papas arragudas”, som er kartofler kogt i havvand med skræl og masser af salt. Kartoflerne serveres ofte med den kanariske "mojo rojo" eller "mojo verde" - en rød eller grøn krydret sauce der består af bl.a. chili, paprika og hvidløg. La Gomera er som flere af naboøerne også kendt for deres rigtig gode gedeost.

Transport til hotel

Turen til La Gomera foregår med færge fra Tenerife. I lufthavnen på Tenerife vil vores rejseledere tage imod jer og sørge for transport til færgen. Her vil I få udleveret færgebilletten samt yderligere oplysninger omkring La Gomera.

La Gomera

Vis større kort
Dette rejsemål er...
Dette rejsemål er...
På eventyr giver jer tryg frihed:
Her er ingen rejseleder på jeres hotel/område, men I kan altid komme i kontakt med en rejseleder via vores servicetelefon, ligesom der ligger en udførlig og inspirerende informationsmappe til jer i hotellets information.