Strandhotel
Hotel Kleopatra Dreams Beach
Hotel Rating: 3,5
Pænt All Inclusive hotel tæt ved Kleopatrastranden
Kleopatra Dreams Beach er et dejligt og komfortabelt hotel med en fantastisk beliggenhed og gode faciliteter. I poolområdet er der pool med integreret børnepool, poolbar og liggestole, som I frit kan benytte. Der er endvidere indendørs pool, som dog kan være lukket i perioder. Derudover har hotellet egen restaurant og tv-stue i receptionsområdet, samt mulighed for trådløs internetadgang fra egen laptop.
BeliggenhedHotel Kleopatra Dreams Beach er beliggende lige på den anden siden af vejen overfor sandstranden Kleopatra, her har I mulighed for at leje liggestole og solsenge. Til Alanya centrum er der ca. 3 kilometer. Byen byder på spændende restauranter, hyggelige butikker og ikke mindst byens basar. I området omkring hotellet har I gode indkøbsmuligheder og flere restauranter i de nærliggende omgivelser.
FaciliteterPå hotellet kan I spille bordtennis og billard, benytte tyrkisk bad "hamam" og sauna, få massage eller benytte hotellets fitnessmaskiner (alle mod betaling). Desuden er der frisør på hotellet. Der arrangeres jævnligt aftenunderholdning med shows, primært i skolernes sommerferie. Der er mulighed for internetadgang mod betaling.
Værelserne
Pæne dobbeltværelser med mindre balkon eller terrasse samt toilet, bad og hårtørrer. På værelserne er der aircondition og satellit tv. Brug af minibar, safeboks og telefon afregnes direkte med hotellet. I dobbeltværelserne er der plads til i alt tre personer. Hotellet tilbyder desuden større dobbeltværelser med mulighed for ekstra opredning til familier, hvor I kan bo fire personer, heraf minimum et barn.
PensionAll Inclusive er inkluderet i værelsesprisen.
All InclusiveMad: De tre hovedmåltider fra buffet og eftermiddagskaffe.
Drikkevarer: Lokale mærker i vin, øl, sodavand, mineralvand, spiritus, kaffe og te.
Faciliteter: Ingen