• Billeder af Kusadasi
  • Billeder af Kusadasi
  • Billeder af Kusadasi
  • Billeder af Kusadasi
  • Billeder af Kusadasi
  • Billede af 6

Kusadasi

Kuşadasi er oprindeligt en gammel fiskerby, som gennem årene har udviklet sig til at være en attraktiv ferieby med skønne strande og et godt udvalg af butikker og restauranter. Havnen har siden middelalderen været byens livsnerve. Her ankom venetianske og genuesiske købmænd i middelalderen med deres varer. I dag anløber smukke sejlskibe og store krydstogtskibe havnen med feriegæster, som går på indkøb i byens basar og besøger områdets mest kendte seværdighed, Efesos. Kuşadasi betyder fugleø og er opkaldt efter den lille nærliggende ø, som tidligere var beboet af mange fugle. I aftentimerne kan feriegæster nyde det smukke syn af borgruinerne på øen, der ligger illumineret i projektørlys. En anden af Kuşadasis spændende seværdigheder er det knap 400 år gamle karvanesaray. Øverste etage er indrettet som hotel, og underetagen bliver benyttet til tæppeudstilling og folkloreaftener. Her har I også mulighed for at se, hvordan silkekokonerne lægges i varmt vand, hvorefter de op til 800 meter lange, fine silketråde trækkes ud og anvendes til dekorative, håndvævede tæpper. I Kuşadasis gader syder det af stemning, hvor I også kan opleve den lokale befolkning gå på indkøb på byens markeder eller siddende i de små tehuse over et brætspil.

Fakta om Kusadasi

Rejseinformation

Transport

Vores rejsekonsulenter er dig gerne behjælpelige med at leje netop den bil, du ønsker.

Personale på rejsemålet

Falk Lauritsen Rejser

C/o Sun Group

Türkmen Mh. 2. Postel No. 30

09400 Kuşadasi

Tlf.: +90 256 614 9245

Fax: +90 256 614 3463

Værd at vide

Få mere information om Kuşadasi på TGT.dk eller UM.dk

Strande

I og omkring Kuşadasi ligger flere dejlige sandstrande. En af de mest populære strande er ”Ladies Beach“, som tidligere var forbeholdt kvinder. I dag må den børnevenlige sandstrand benyttes af alle. Long Beach er en anden af områdets dejlige strande, som ligger lidt udenfor centrum af byen. Stranden lever op til sit navn, da den strækker sig over ca. 25 kilometer. På det meste af strandstrækningen er der dejlig strandsand. Derudover er der Milli Park, som er en del af nationalparken. Parken er specielt kendt for de flotte omgivelser, men også strandene er spektakulære. Der er fire forskellige strande i nationalparken, som ligger ca. 25 kilometer fra Kuşadasi.

Underholdning og aktiviteter

I Kuşadasi er der gode muligheder for at få en aktiv ferie, da udbuddet af vandsportsaktiviteter og andre udendøres oplevelser er stort. Ved strandene kan I f.eks. dykke, prøve vandcykler og bananbåde eller se det hele lidt fra oven med parasailing. Der er også mulighed for at tilbringe dagen i vandland og tage på rideture på hesteryg. Gæster med kulturelle interesser kan opleve verdens største antikke udgravning, Efesos, som ligger ca. 20 kilometer fra Kuşadasi. I Efesos kan I få et godt indtryk af, hvordan livet formede sig i en af de vigtigste handelsbyer i den romerske kejsertid. I Priène, Dydima og Milét kan I ligeledes se spændende, historiske udgravninger af bl.a. templer og teatre. Den græske ø Samos ligger ca. 1½ times sejlads fra Kuşadasi, hvortil der er flere ugentlige sejlafgange. I områdets Nationalpark Milli Park kan I se nærmere på det tyrkiske dyreliv og gå på opdagelse i det naturskønne område eller besøge en af de hyggelige badebugter.

Klima

Vejr og klima

Kilde: DMI samt oplyst lokalt

Kultur

Transport til hotel

Fra lufthavnen og til de første hoteller er der ca. 2,5 times kørsel med bus.

Kusadasi

Vis større kort
  © Falk Lauritsen
  | KONTAKT OS | FACEBOOK | KATALOG | NYHEDSBREV | SITEMAP | VI STØTTER ECPAT |