Oplev en verden under overfladen

Oplev en verden under overfladen

Havet forunderlige verden kan opleves enten med snorkle og svømmefødder samt for certificerede dykkere med iltmaske helt ned til 18 meter dybde. På de fleste af vores rejsemål er der mulighed for både at snorkle og dykke, men det er meget forskelligt fra rejsemål til rejsemål, hvor meget og hvor farvestrålende livet er under havoverfladen.  


Egypten er et af de lande, som mange feriegæster besøger med henblik på oplevelser under vandet med farvestrålende fiske og smukke koraller. I Egypten er der gode dykkerforhold med klart vand og behagelige vandtemperaturer. Under havoverfladen har I mulighed for at opleve sunkne skibsvrag, smukke koralrev og eksotiske fisk i alle regnbuens farver.


I Hurghada og Sharm el Sheikh samarbejder vi med et 5-stjernet PADI dykkercentre, som tilbyder følgende:
- Professionelt uddannede instruktører, der alle er engelsktalende.
- Udstyr af høj kvalitet, der lever op til alle gældende sikkerhedskrav.
Nedenfor ses et udsnit af de mest efterspurgte dykkerkurser/-pakker, vi kan tilbyde:


Introduktionsdyk
Dette kursus er til jer, som ikke tidligere har oplevet havets fantastiske univers med iltmaske. Under kyndig vejledning, får I mulighed for at tage de første åndedrag under havets overflade, hvor havet forunderlige verden venter. Efter en grundig introduktion bliver der mulighed for sammen med en instruktør at foretage 1 til 2 dyk i havet. Teoretiske og praktiske øvelser skal gennemføres, inden det endelig dyk kan virkeliggøres i det fascinerende Røde Hav. Derudover tilbydes en række mere avancerede dykkerkurser, samt specialkurser inden for PADI. Ved Det Røde Hav er der bl.a. mulighed for at tage spændende PADI specialkurser i dybdedykning, vragdykning, undervandsscooter. Desuden tilbydes kurser med iltberiget luft (NITROX).


PADI Open Water Diver kursus

Dette er et af de mest populære dykkercertifikater i verden. Det tager 3-4 dage at erhverve sig et PADI OWD dykkercertifikat. Under kurset får I mulighed for at dykke ned til 18 meter. Kurset er en kombination af teori og praktiske øvelser og foregår på dykkercentret og fra dykkercenterets både. Inkl. teori, dyk i pool, dyk i havet samt instruktør og lån af udstyr. Undervisningsmaterialerne er skrevet på dansk.


PADI Advanced Open Water Diver kursus - Videregående kurser

Dette certifikat kan erhverves af dykkere, som allerede har gennemført og bestået Open Water Diver eller et tilsvarende kursus. Et PADI Advanced Open Water Diver certifikat, giver deltagerne mulighed for at udføre mere avancerede dyk, som strømdyk, natdyk, undervandsnavigation mv. Navigationsdyk foregår ved kursuscentret, og de øvrige dyk foretages fra båd eller ved kysten.


For yderligere information vedr. priser samt bestilling af lektioner, venligst kontakt vores rejseleder i Hurghada eller Sharm el Sheikh. Der er også mulighed for at tage dykkercertifikater på mange af vores øvrige rejsemål, som I kan læse mere om i informationsmapperne på hotellerne/lejlighedskomplekserne eller ved henvendelse til vores rejseleder på stedet.