Hotel, Strandhotel
Hotel Three Corners Sunny Beach
Hotel Rating: 3,5
Nyere All Inclusive hotel med gode børnefaciliteter og egen strand
Hotel Three Corners Sunny Beach er et familievenligt All Inclusive hotel. Til hotellet er der to poolområder, det ene med separat børnepool med tre vandrutsjebaner, desuden er der liggestole og parasoller ved begge poolområder, som I frit kan benytte. Det ene poolområde er opvarmet i vintermånederne. I hotelområdet er der flere barer og restauranter.
BeliggenhedHotellet er beliggende i et nyt hotelområde, som er under opførsel mellem El Gouna og Hurghada med ca. 15. kilometer til hvert bycentrum. Der er på nuværende tidspunkt ingen butikker og restauranter udenfor hotelområdet. Til hotellet er der en dejlig strand med grovkornet sand, hvor der er liggestole og parasoller, I frit kan benytte. Der er koraller i vandkanten, derfor tilrådes brug af badesko. Der er mulighed for at leje forskellige vandsportsaktiviteter ved stranden. Byggestøj fra nabobyggeriet kan forekomme.
FaciliteterHotellet tilbyder et stort udvalg af faciliteter i form af både store og små, nogle mod betaling. I kan spille minigolf, bordtennis, vandpolo og volleyball. Der arrangeres jævnligt underholdning både i dag- og aftentimerne med bl.a. undervisning i lokale danse og aerobichold samt forskellige shows. Til de yngste er der legeplads og børneklub for børn i alderen 4-12 år (ikke dansktalende personale). Der er mulighed for internetadgang med egen bærbar computer mod betaling.
Værelserne
Store, moderne dobbeltværelser med bad, toilet og hårtørrer samt balkon eller terrasse. Værelserne er indrettet med aircondition, satellit tv, et lille køleskab og safeboks. Brug af telefon afregnes med hotellet. I værelserne er der plads til i alt tre personer. Hotellet tilbyder desuden familieværelser med plads til i alt fire personer.
PensionAll inclusive er inkluderet i værelsesprisen.
All InclusiveMad: De tre hovedmåltider fra buffet, eftermiddagskaffe med kage og is til børnene i dette tidsrum samt snacks i løbet af dagen.
Drikkevarer: Lokale mærker i vin (til aftensmaden), øl, spiritus, sodavand, mineralvand, juice, kaffe og te.
Anden service: Håndklædeservice.
Faciliteter: Bordtennis, dart, beachvolley, vandpolo og petanque.