Bestil

Se priser og bestil her!
Bestil rundrejse

Har I spørgsmål eller ønsker I at bestille en rundrejse?
Ring 7010 2688

Fakta om rejsen

Turens varighed 18
Afrejsedatoer

Nilens Åbenbaringer
16/7 + 20/8 + 10/9 + 1/10 + 27/10 + 3/11 + 17/11 + 8/12 2012 & 12/1 + 26/1 + 2/2 + 16/2 + 2/3 + 16/3 + 6/4 2013

Sommer i Nordindien
4/4 + 3/10 2012

Toscana på kryds og tværs
7/9 2012

Det bedste af Rom
20/4 + 25/9 2012

Den Sydafrikanske sjæl
14/8 + 9/10 2012

Den Amerikanske Drøm
19/9 + 10/10 2012

Skønne Tyrkiet
15/4 + 16/6 + 15/9 2012 

Fascinerende Ukraine
25/5 + 21/9 2012

Vietnam på langs
27/3 2012

Fra Taj Mahal til Himalaya

18 dage

Denne rundrejse er intet mindre end en rejse for livet. Det er en perfekt sammensætning af 2 ekstremt spændende landes historie, kultur, folkeliv, dyr og natur. Rundrejsen omfatter blandt andet en tur til nationalparken Ranthambore, hvor der er mulighed for at se tigre. Desuden indeholder turen et besøg til et af verdens 7 moderne vidundere, Taj Mahal, vi skal sejle på den hellige Ganges flod, og hvis ikke det foregående kan tage pusten fra dig, så er det sikkert, at synet af de sneklædte tinder i Himalaya bjergkæden kan.

Dag 1-2 Danmark - Delhi

Efter ankomst til Delhis lufthavn dag 2, tager vi direkte til hotellet, checker ind og bliver frisket op, hvorefter morgenmadsbuffeten venter. Senere holdes der velkomstmøde og siden begynder vores rundrejse. Delhi er Indiens pulserende hovedstad som syder af liv og aktivitet. Det er en af de byer med den ældste historie i verden. Byen var engang et stort handelscentrum hvor mongoler, tyrkere, persere, afghanere og englændere samledes. Alle disse folkeslag har bidraget til Delhis turbulente historie. I dag består Delhi af New Delhi, som er det kulturelle og politiske centrum i verdens største demokrati, og Old Delhi, også kendt som Shajahanabad, det historiske centrum med minder om stormogulperioden på hvert gadehjørne. Vi starter med at besøge Old Delhi og færdes med cykelrickshaws gennem handelskvarteret Chandi Chowk, hvor vi mærker pulsen i dette hektiske basarområde. Senere besøger vi en af Asiens største moskéer, Jama Masjid, der kan rumme 25.000 personer. Siden standser vi ved Raj Gath, stedet hvor Gandhi blev kremeret og som nu er en smuk mindepark. Derefter fortsætter vi til New Delhi, grundlagt af briterne i 1911. Vi skal se India Gate, en 42 m høj portal, bygget til minde om de indiske soldater som faldt under 1. Verdenskrig. Vi passerer Raj Path, Præsidentens hus, Parlamentet og meget mere. Til sidst besøger vi stedet hvor Mahatma Gandhi sluttede sine dage, huset er i dag museum. Efter rundvisning i Delhi kører vi tilbage på hotellet. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer 45 min.


Dag 3 Delhi - Jaipur

Efter morgenmad begiver vi os af sted mod Jaipur som ligger ca. 260 km syd for Delhi. Køreturen til Jaipur tager ca. 6 timer. På vejen ud af Delhi gør vi et fotostop ved Indiens højeste minaret, Qutub Minar, bygget af Qutub-Ud-Din Aibek i 1199. Ved ankomst til Jaipur checker vi ind på hotellet. Middag og overnatning på hotellet som vi skal bo på i 2 nætter. Samlet transporttid i bus: ca. 6 timer.


Dag 4 Jaipur

I dag besøger vi den gamle delstatshovedstad, Amber, ca. 10 km udenfor den nuværende hovedstad. Her ligger Amber paladset som blev bygget da stormogulerne herskede i Nordindien. Paladset er smukt beliggende på en klippe, hvis man har lyst kan man ride derop på elefant, ellers foregår turen med jeep. Om eftermiddagen starter vi med at besøge City paladset der i dag er museum og fortsætter siden til verdens største observatorium, Jantar Mantar. Det er bygget i sten af Jaipurs grundlægger, Jai Singh 2 (1699-1744). Han var selv meget interesseret i astronomi, fysik og astrologi. Et af Jaipurs vigtigste kendetegn er paladset, Hawa Mahal, her gør vi selvfølgelig et fotostop. Byen er nok mest kendt for slibning af ædelstene. Den mest populære sten er diamanten, og den kan købes her til meget fordelagtige priser. Jaipur er også kendt for deres ægte tæpper, og der er mulighed for at opleve hele fremstillingsprocessen, der er mange trin der skal udføres inden de ægte silke- eller uldtæpper ligger klar. Tæpperne kan købes på stedet til gode priser. Vi får en rundvisning på fortet og ser blandt andet de smukke vægdekorationer og de imponerende spejlsale. Middag på hotellet om aftenen.


Dag 5 Jaipur - Ranthambore

Efter morgenmad rejser vi videre til nationalparken Ranthambore, der venter os en 4 timers køretur på ca. 180 km. Når vi når frem til parken checker vi ind på hotellet og resten af dagen er til fri disposition.

Nationalparken Ranthambore var før ejet af maharajaerne fra Jaipur, som ofte kom dertil for at holde ferie og gå på tiger jagt. Området er i dag beskyttet af Projekt Tiger, som arbejder hårdt for at beskytte tigeren fra at blive udryddet. Arbejdet har været meget fremgangsrigt og det er ikke helt umuligt at få et glimt af disse flotte dyr. Andre dyr som også beskyttes er pantere, leoparder, krokodille, læbebjørn, hjort, aber, ørne, ugler mm. Samlet transporttid i bus: ca. 4 timer.


Dag 6 Ranthambore

Det er en fantastisk dag med store natur oplevelser og spændende dyr. Vi skal på både en morgensafari og en eftermiddagssafari, hvilket fordobler chancerne for at se det fascinerende dyr, tigeren, i fri natur. Parken lukkes ved solnedgang. Morgenmad, frokost og middag på hotellet. Overnatning på hotellet.


Dag 7 Ranthambore - Bharatpur - Fatehpur Sikri - Agra

Tidligt om morgenen tager vi til togstationen for at fortsætte vores rejse til Bharatpur, muligvis i tog, ellers ad de indiske landeveje. Uanset hvordan vi kommer frem til Bharatpur, fortsætter vi med bus til Agra, hvilket er ca. 2 timers yderligere kørsel. Undervejs besøger vi byen, FatehPur Sikri, bygget i den lokale røde sandsten. Byen blev bygget af stormogulen Akbar i 1571, og var på sit højeste større end London er det i dag. Byen var kun beboet i meget kort tid, efter ca. 15 år flyttede hovedstaden igen ind til Agra, efter sigende pga. vandmangel. Det enorme område er i dag beskyttet under Unesco og åbent så man kan besøge det. Vi går en tur og ser hvordan stormogulen Akbar foretrak at tilbringe tiden i sit private hjem, når han ikke var ude på erobringstogter. Efter besøget kører vi de sidste 45 km til Agra. Ved den sene ankomst kører vi direkte til hotellet og checker ind. Overnatning og middag på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer samt med tog: ca. 2 timer.


Dag 8 Agra - Varanasi

Der er kun en grund til at tage til Agra, den grund er til gengæld intet mindre end Taj Mahal, et af verdens 7 vidundere. Det enestående mausoleum blev bygget af Stormogulen, Shah Jahan, til minde om den store kærlighed han følte for sin favorithustru, Mumtaz Mahal, som ulykkeligvis døde i barselssengen i 1631. Frem til i dag har verden ikke set en lignende bygning. Det siges at der blev brugt 20.000 arbejdere og at det tog over 22 år at bygge denne enorme bygning. Taj Mahal er bygget i hvid marmor, som blev transporteret hundrevis af kilometer fra Rajasthan på elefantryg. Det hvide marmor er dekoreret med den specielle stil "Pietra Dura", som betyder at halvædelsten lægges ind i marmor i flotte blomstermotiver. Det er svært at koncentrere sig om andet efter Taj Mahal, - men ikke desto mindre er Agra Fort også et besøg værd. Agra Fort, blev i 1983 optaget på Unescos liste over bevaringsværdige monumenter. Fortet byder på unik arkitektur og detaljerigdom, og er omgivet af 20 m høje mure som omgives af to voldgrave, hvor der siges at have svømmet krokodiller i den ene. Det imponerende fort er blevet benyttet som palads af flere stormoguler, bl.a. Shah Jahan, det var her han så tragisk døde, efter at have været indespærret af sin søn, Aurangzeb, i det kendte Jasmintårn. Der er rundvisning på fortet. Før nattogsturen efter dagens sightseeing spiser vi middag på en lokal restaurant hvis tiden tillader det, ellers medbringer vi middaggen i form af madpakker til at tage med ombord på nattoget. Nattogsturen er en meget autentisk og stærk oplevelse, som er med til at give et helhedsbillede af Indien i dag, og som understreger de store kontraster, landet består af. Overnatning sker om bord på toget. Samlet transporttid i bus: ca. 1 time samt med tog: ca. 10 timer.


Dag 9 Varanasi

Når vi ankommer til Varanasi kører vi direkte til hotellet for at checke ind og slappe af oven på turen. Alt efter hvor forsinket toget er, spiser vi morgenmad eller frokost ved ankomst. Resten af dagen er på egen hånd indtil vi skal på eftermiddagsudflugt.

Dagen afsluttes med en tur på Gangesfloden, hvor endnu en ubeskrivelig oplevelse venter. Vi skal opleve den meget specielle aftenceremoni, Aarti, som afholdes hver aften og som er umulig at beskrive men skal opleves. Overnatning og middag på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 1½ time.

Dag 10 Varanasi

Morgensejltur på Gangesfloden. Flere tusinde pilgrimme og hinduer valfarter hvert år til Varanasi for at bade i den hellige flod. Det er også ved Gangesflodens bred at der forekommer det største antal af ligbrændinger end noget andet sted i Indien. Det optimale for en hindu er at opnå Moksha, dvs. at blive frifundet for at blive genfødt på jorden. Får man sit lig brændt ved Gangesfloden opnår man automatisk Moksha, derfor er det så populært. Efter morgensejlturen går vi en tur i Varanasis gamle bydel. Her er smalle gader og stræder, man kan kun komme frem til fods og det er nemt at fare vild. Varanasi er også kendt for Vishwanathtemplet som er tilegnet guden Shiva. Desuden er Varanasi stolt af at have Asiens største hindu universitet. En af de største beskæftigelser er silkeindustri og vi besøger en silkefabrik, hvor vi kan se hvordan man væver de smukke stoffer. Der er mulighed for at købe billig silke, bl.a. tørklæder, slips, sengetæpper, pudevår og silke i metermål. Om eftermiddagen kører vi på en lille udflugt ca. 10 km nord for Varanasi til Sarnath, et af buddhismens mest hellige steder. Det var her Buddha, Siddhartha Gautama, holdt sin første prædiken. Vi skal bl.a. se et tempel og en smuk buddhistisk stupa, begge bygget til ære for Buddha. Resten af eftermiddagen på egen hånd. Overnatning og middag på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 2 timer samt med båd: ca. 1 time.


Dag 11 Varanasi - Katmandu

Efter morgenmad på hotellet tager vi i lufthavnen for at rejse videre til Katmandu, hovedstaden i Nepal. Eventyret fortsætter i dette fantastiske land med sin utrolige natur, unikke byer, enestående historie og ikke mindst fantastiske udsigter til verdens højeste snedækkede tinder i Himalayabjergkæden. Efter ankomst til Katmandu kører vi direkte til hotellet. Der vil være mulighed for i løbet af eftermiddagen at gå en tur ned i Thamel, som er det kendte handelskvarter der summer af aktivitet, prutten om priser og boder med fristelser af enhver art, bl.a. sølvsmykker, nepalesisk håndlavet papir og uldsjaler, trøjer, huer og vanter. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 1 time samt fly: ca. 1 time.


Dag 12 Katmandu - Pokhara

Efter morgenmad begiver vi os mod Pokhara ad de snørklede bjergveje, 210 km, og det kommer til at tage det meste af dagen, inklusiv tid til frokostpause og diverse fotostop undervejs. Det er en virkelig flot tur, naturen er unik og vi kommer til at køre igennem mange landsbyer og kommer tættere på lokalbefolkningen udenfor Katmandu dalen. Ved ankomst til Pokhara checker vi ind på vores hotel. Her bor vi med udsigt over nogle af verdens højeste bjergtoppe. Siden begiver vi os ud på en bådtur på Phewa-søen, som er Nepals næststørste sø og som ligger i 880 meters højde. Pokhara er et attraktivt feriested for nepaleserne, eftersom naturen her er så utrolig smuk. Pokhara er opdelt i 2 bydele, den gamle bydel med sine smalle gader, templer og markedspladser samt den nyere bydel, som ligger ved søen. Her findes hoteller, restauranter og butikker. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 6-7 timer.


Dag 13 Pokhara

Solopgangstur til Sarangkot (ikke inkl.). Vi står tidligt op og kører ud til den lille by Sarangkot der ligger ca. 50 km fra de snedækkede tinder. Der er en ubeskrivelig udsigt over til det berømte hellige Fiskehalebjerg, der har fået navn efter sin form. Man kommer så tæt på bjergene at man næsten føler man kan række over og røre dem. Efter morgenturen kører vi tilbage til hotellet og spiser morgenmad. Om formiddagen kan man vælge at tage med på trekking i Himalaya bjergene (ikke inkl.). Det er en lettere trekkingtur på ca. 3 timer, hvor de fleste kan deltage. Vi bestiger bjerget, som er beliggende i det smukke område ved Phewa søen. Vi går op til 1.400 meters højde. Udsigten fra The World Peace Pagoda er enestående, vi har bl.a. udsigt over søen og hele Annapurna bjergkæden. Nedstigningen sker på den anden side af bjerget, så vi får set mest muligt af det dejlige område. Om eftermiddagen tager vi på rundtur i byen Pokhara og omegn. Vi besøger Bindebasani Bhagawaiti-templet, Davids vandfald, Mahendra Pool, den gamle bydel i Pokhara samt en tibetansk flygtningelejr, hvor man producerer tæpper. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 1 1/2 time.


Dag 14 Pokhara - Katmandu

Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter til  lufthavnen for at flyve tilbage til Katmandu. Når vi lander i Katmandu, begiver vi os til vores hotel, og om eftermiddagen skal vi besøge Boudhnath, der gennem årene været tilflugtssted for tibetanske flygtninge. Der står en stor buddhistisk stupa i Boudnath der nærmest er blevet vartegn for Katmandu. På vej tilbage til hotellet besøger vi Pashupatinath, et tempelområde med flere end 240 templer bygget til ære for hinduguden Shiva. Pashupatinath ligger ved den hellige Bagmati flod, en biflod til Ganges, her finder kremeringer sted, af samme årsag som ved Ganges floden. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 35-45 min.


Dag 15 Katmandu

Efter morgenmaden kører vi ind til centrum af Katmandu, ind til Durbar Square. Der vil være en kort rundvisning på pladsen, hvor efter vi kigger nærmere på det kongelige palads, Narayanhity Royal Palace og de mange imponerende templer, karakteristisk udsmykket med pagodetage og træ udskæringer. Det var på Narayanhity paladset at den forfærdelige massakre af den nepalesiske kongelige familie fandt sted i 2001. Da efterfølgeren til den myrdede Kong Birendra Bir Bikram Shahdev blev afsat d. 28 maj i 2008 blev paladset meget hurtigt indrettet til museum, og nu kan man komme ind og se hvilken storhed den kongelige familie omgav sig med, indtil deres endelige fald. Der vil være lidt tid på egen hånd til at shoppe i de mange flotte basarer eller til at gå en tur på den legendariske Freak Street. Katmandu har en levende gudinde, Kumari, der er beskytter af byen og dalen. Man har mulighed for at se et kort glimt af hende, hvis man er heldig. Vi prøver lykken, og besøger det sted hvor Kumari'en bor, inden vi vender tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen.


Dag 16 Katmandu - Nagarkot

På vej til Nagarkot idag, ca. 13 km udenfor Katmandu, gør vi ophold i Baktapur. Byen er Katmandudalens tredje største og stammer fra de tre kongedømmer som blev styret af Mallakongerne. Her føles det virkeligt som om tiden har stået stille. Vi tager på rundtur i byen og besøger bl.a. Batsalatemplet, Bhairav Nath templet, Duttaraya-templet og det 5 etager høje Nyatapolatempel. Baktapur er kendt for sine træudskæringer i alle former. Vi ser naturligvis byens kendetegn, den smukke påfugl skåret i træ. Vi besøger også Durbar Square med det kongelige palads. Vi spiser frokost i Baktapur og der vil være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byens mylder af butikker og basarer. Derefter fortsætter vi til Nagarkot, beliggende i 2.190 meters højde, i den vestlige del af Katmandu dalen. Her siges udsigten til Himalaya bjergkæden at være den smukkeste overhovedet. Hvis det er helt klart, kan man se fra Annapurna bjergene i vest til Mount Everest i øst. Nagarkot er en idyllisk lille landsby og en lise for sjælen. Her er så stille at man kan høre fuglenes vingeslag, og den største attraktion er solnedgang og solopgang der kaster et flot lys på bjergene. I Nagarkot er det oplagt at nyde den friske luft, gå sig en lille tur, overgive sig til freden og den specielle følelse af ro. Middag og overnatning på hotellet. Samlet transporttid i bus: ca. 1½ time fordelt over hele dagen.


Dag 17 Nagarkot - Katmandu - Delhi

Vi spiser morgenmad på hotellet i Nagarkot og tilbringer morgenen og en del af formiddagen på egen hånd. Ved middagstid kører vi tilbage til Katmandu for at flyve tilbage til Delhi. I Delhi kører vi til hotellet hvorefter en god middag nydes på denne sidste aften af rundrejsen. Samlet transporttid i bus: ca. 1 time samt fly til Delhi: ca. 1½ time.


Dag 18 Delhi - Danmark

Morgenmaden og det sidste glimt at Delhi fylder morgenstunden. Vi tager til lufthavnen først på formiddagen, hvorefter vi ankommer til Danmark sidst på eftermiddagen dag 18.

Om rejsen

Inkluderet i prisen:

Afrejse i perioden 1/11-12 til 31/3-13.

Denne rundrejse skal bestilles senest 90 dage før afrejse.


Transport:

Fly Danmark-Delhi tur/retur.

Al øvrig transport på rundrejsen ifølge program.

Alle lufthavnsskatter og afgifter.

Adgang til lounge i Danmark på udrejsen.


Indkvartering og måltider:

Dag 2-18 indkvartering på 4-stjernede hoteller med halvpension.

2 nætter i Delhi.

2 nat i Jaipur.

2 nætter i Ranthambore.

1 nat i Agra.

1 nat på nattoget Agra-Varanasi.

2 nætter i Varanasi.

3 nætter i Katmandu.

2 nætter i Pokhara.

1 nat i Nagarkot.

Oversigt over de hoteller der benyttes undervejs kan ses i rejsefølgebrevet.

Halvpension dag 2-17.

Mad og drikke på flyet (oversøiske fly).

Drikkevarer ombord på indenrigsfly.


Du får også:

Dansktalende rejseleder.

Oplevelser ifølge program.


Bemærk:

Vi henviser til de specielle visumregler, som gælder for Indien og Nepal.

Ved bestilling af rejsen skal pasnummer, passets udstedelses- og udløbsdato samt fødselsdato oplyses for alle rejsedeltagere.


Udflugter:

Trekkingtur i Pokhara. Pris: ca. 10 USD (afhænger af antal deltagere).

Solopgangstur til Sarangkot. Pris: ca. 10 USD (afhænger af antal deltagere).

Mulighed for flyvetur i bjergene. Pris: ca. 178 USD.

Rundrejsen gennemføres:

Ved minimum 10 deltagere.


Ikke inkluderet:

Drikkevarer til måltiderne er generelt ikke inkl.

Beregn ca. 550 DKK pr. person i drikkepenge i løbet af rundrejsen.

Afbestillingsforsikring 450 DKK.

Rejseforsikring: Hør mere hos rejserådgiveren.

Flyselskab:

Finnair.

Rejserute