Singapore

I Little Arabia kalder muezzinen til bøn fra minareten, i Little India strømmer optimistiske Bollywoodhit ud af højtalerne og på byens cocktailbarer der hænger i skydækket langt over gadeplan og metropolens heftige trafik, bliver der drukket Slingapore Slims til tonerne af afslappede loungemusik.

Her går det godt
Singapore er med himmelstræbende skyskrabere, eksklusive natklubber, sydende chinatowns og sjove markeder en af de mest spændende metropoler i Sydøstasien.

Det er også mærkbart et sted, hvor det går godt. Levestandarden er højere end mange steder i EU og Singapore er et forbillede for økonomisk udvikling.

Siden uafhængigheden i 1965 har landet haft næsten uafbrudt økonomisk vækst på omkring 8 procet om året. Også befolkningstallet vokser – 700.000 flere indbyggere er kommet til siden 2005 – og også af den grund har man travlt med at bygge i højden.

Bystaten og seværdighederneSingapore er en østat som ligger ved sydspidsen af Malajahalvøen. Med i alt 4,7 mio. mennesker har man omtrent lige så mange mennesker som Norge på et areal der ikke er meget større end Bornholm.

I kolonikvarteret og langs kajerne er der smukke gamle bygninger, museer og sjælfulde restauranter.

I Chinatown blomstrer handlen og te-steder og templer med klassiske pagodetage står tagryg ved tagryg.

I Little India og Little Arabia kan man opleve eksotisk multikultur og religiøse mindesmærker.

Og i udkanten af bystaten kan man trække frisk luft i Botanisk Have, gå på opdagelse i en af verdens bedste Zoos eller besøge Bukit Timah, der er Singapores sidste oprindelige regnskovsområde.

Vil man se det hele i fugleperspektiv, kan man løse billet til pariserhjulet Singapore Flyer, hvor man i en airkonditioneret kabine får mulighed for at hænge 165 meter over jorden.

Fakta
Indbyggertal: Ca. 4,7 mio.
Hovedstad: City of Singapore
Selvstændighed: Singapore blev sammen med Malaysia uafhængige fra Storbritannien i 1963. To år senere blev Singapore også skilt fra Malaysia.
Beliggenhed: Singapore ligger 137 km nord for Ækvator.

Areal: Singapore fylder ikke meget. Med kun 687 km2 at boltre sig på, har de små fem mio. indbyggere kun lidt mere plads end Bornholm (588 km2)
Bystater: Der findes kun to andre bystater i verden udover Singapore – Monaco og Vatikanet.