Sri Lanka

Hårdtarbejdende kvinder i farvestrålende gevandter fylder den enorme fletkurv, som de har på ryggen, med teblade, mens solen bager ned over de frodigt grønne skråninger. Ikke langt derfra stråler gamle hindutempler og monolitstatuer af en smilende Buddha.

Et hårdt prøvet land med rig kulturarv

Sri Lanka har de senere år været gennem talrige prøvelser med borgerkrig i 1980’erne og tsunamien som skyllede ind over landet i 2004.

Også landets vigtige teproduktion har været under pres, men med spændende naturoplevelser, farverigt folkeliv og en mere end almindelig interessant kulturarv, har srilankanerne grund til forhåbning om, at endnu flere folk udefra vil få lyst til at komme på besøg.

Øerne og rejsemålene
Tropeøen Sri Lanka, som indtil 1972 hed Ceylon, ligger i den sydlige del af Asien og består af en større ø, som er verdens syvende mest befolkede, samt et antal småøer, der ligger sydøst for Indien.

Sri Lankas hovedstad hedder Sri Jayawardenapura-Kotte og ligger på Sri Lankas vestkyst, men den største by er Colombo, der ligger flot ud til Det Indiske Ocean og huser i omegnen af en million indbyggere - eller det dobbelte, når forstæderne tælles med.

I Colombo kan man bl.a. opleve det travle basarområde, Pettah, se det flotte det buddhistiske tempel, Kelaniya Raja Maha, kigge indenfor i den historisk vigtige Dewatagaha-moské og gå på opdagelse i det eksklusive Cinnamon Gardens, hvor regeringsbygninger, nationalmuseum og den srilankanske elite har hjemme.

I den gamle kongeby Kandy, som var hovedstad fra det 15. til det 18. århundrede, kan man bl.a. opleve Sri Lankas helligste tempel, Dalada Maligawa Templet, hvor det siges, at der findes en

af Buddhas tænder.

Endnu et højdepunkt venter i det centrale Sri Lanka med klippefæstningen Sigiriya, som er en af Sydasiens mest imponerende bygningsværker og på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

I den smukke havneby Galle - Sri Lankas fjerdestørste – kan man opleve mere verdenskulturarv med byens gamle fort, der er opført i 1663 af hollandske kolonister. Og i og omkring Kalutara er der mulighed for at folde badelagenerne ud og nyde livet på de kridhvide sandstrande.

Sri Lanka er et givende land at rejse i. Også hvis man er på jagt efter flotte højlandspanoramaer, farvestrålende danseopvisning, et rigt dyreliv istorier

Fakta
Indbyggertal: ca. 20 mio.
Hovedstad: Sri Jayawardenapura-Kotte (største by Colombo)
Selvstændighed: fra Storbritannien 1948

Sport: Sri Lankas nationalsport er cricket, og man er blandt de allerbedste i verden.
Te: Sri Lanka er verdens fjerdestørste eksportør af te.