Bådtur på Sortehavet
Vi sejler ud fra lystbådehavnen i Nessebar og sætter kursen mod Sunny Beach bugten. Fra havet kan vi nyde udsigten over byen og Balkanbjergene, som knejser i horisonten. Det er ikke kun udsigten over byen, der er fascinerende, Sortehavet har et rigt dyreliv, og er vi rigtig heldige, kan vi se delfiner udfolde sig i deres naturlige element. I løbet af dagen er der rig mulighed for at nyde solen fra bådens dæk og tage en svalende dukkert i Sortehavet.
Inkl. frokost om bord og transport t/r Nessebar.
Byrundtur i det gamle Nessebar
Blot få kilometer fra Sunny Beach centrum ligger Sortehavskystens største seværdighed – det gamle Nessebar. Trods bydelens minimale størrelse på knap en kvadratkilometer, rummer området en spændende historie. Her kan I opleve de hyggelige, gamle bygningsværker, den gamle fæstning og de små kirker, som forskellige folkeslag har opført gennem tiden. Vi starter turen med at køre op til udsigtspunktet ved Hanska Shatra (Kahns Telt), hvor vi kan se Sunny Beach og Nessebar fra oven – en storslået udsigt. Derefter går turen til Nessebar, hvor vi nyder en herlig frokost, prøvesmager vin og smager lokale specialiteter. Efter frokosten skal vi rundt i Nessebars smalle gader, høre mere om indbyggernes historie og besøge nogle af byens mange kirker. Turen afsluttes med tid på egen hånd i Nessebar.
Hanska Shatra (Kahns Telt)
Et sted i bjergene - langt hævet over Sunny Beach centrum, blev der i gamle dage trænet mænd, der skulle være en del af den gamle kriger, Kahn Khrums hær. En hær, der senere skulle være med til at befri Bulgarien fra næsten 500 års tyrkisk besættelse. Dette sted er i dag blevet til en spændende og særpræget restaurant. Aftenen starter med en 4 retters menu efterfulgt af en vifte af underholdning. I kan bl.a. opleve et slangemenneske udfolde sig på fascinerende vis og se akrobatiske artisterier helt oppe under loftbrædderne og balancekunst, man ikke troede muligt. Et fantastisk show i særklasse. Aftenen igennem sættes stemningen af et underholdende liveband.
Inkl. menu og 1 fl. vin pr. person