Hotel
Hotel Belvedere
Hotel Rating: 3,5
Populært hotel i Rhodos by
Hotel Belvedere Beach er et dejligt hotel med international atmosfære, et godt ferievalg til jer, som vil bo centralt. I komplekset er der et stort og dejligt poolområde med separat børnepool samt liggestole i grønne omgivelser, I frit kan benytte. Hotellet har et stort receptionsområde med bar og snackbar, restaurant, opholdsstue med tv samt internetadgang (mod betaling). I restauranten er lange bukser til herrerne påkrævet i aftentimerne.
BeliggenhedHotellet er centralt beliggende i den vestlige del af Rhodos by. Stranden ligger på modsatte side af vejen, hvor der er en gangtunnel under vejen. Ved stenstranden Windy Beach kan I leje liggestole, og som navnet antyder, er her altid en god frisk vind. Til centrum af både den nye og den gamle bydel er der ca. 1 kilometer. Rhodos by har en utrolig hyggelig bymidte med et spændende udvalg af lokale og internationale restauranter, barer og butiksmiljø. I området omkring hotellet er der flere gode indkøbsmuligheder, lokale restauranter og taverner samt et supermarked, som ligger ca. 50 meter fra komplekset. Grundet den centrale beliggenhed må trafikstøj påregnes.
FaciliteterI har mulighed for at spille tennis mod betaling. I skolernes ferie arrangeres aftenunderholdning tre gange ugentligt i form af græsk aften, karaoke, dansemusik mm.
Værelserne
Pæne, lyse dobbeltværelser med eget bad og toilet samt balkon. Alle værelserne er udstyret med køleskab, tv og aircondition (inkluderet i prisen fra 1/7-22/9 udenfor denne periode mod betaling). Brug af telefon og safeboks afregnes direkte med hotellet. Nogle værelser kan forekomme slidte. I dobbeltværelserne kan I bo op til tre personer.
PensionPension er inkluderet i værelsesprisen (7x morgenmad og 4x aftensmad ved 1 uges rejser samt 14x morgenmad og 7 x aftensmad ved 2 ugers rejser). Det er muligt at tilkøbe aftensmad til hele perioden.