Hotel, Strandhotel
Grecotel Rhodos Royal
Hotel Rating: 4
All inclusive hotel med højt serviceniveau og strandbeliggenhed
Rhodos Royal er et godt All Inclusive hotel med mange faciliteter til jer, som lægger vægt på god komfort. Til komplekset er der et lækkert stort poolområde med separat børnepool samt liggestole, parasoller og håndklædeservice, I frit kan benytte. Hotellet har bar både ved poolen og ved stranden samt to restauranter. Om aftenen er lange bukser til herrerne påkrævet i restauranten.
BeliggenhedHotellet er beliggende i et roligt område med privat strand ca. 3 kilometer fra Faliraki centrum. I komplekset er der flere indkøbsmuligheder og minimarked. Til Rhodos by er der godt 10 kilometer, hvortil der kører lokale busser flere gange dagligt (billet købes i bussen). I centrum af Rhodos by er der et fantastisk bymiljø med udpræget græsk stemning på torvet i den gamle bydel. Her ligger spændende lokale restauranter side om side, så der er gode muligheder for at prøvesmage de græske specialiteter. Desuden byder byen på et stort udvalg af små og store forretninger, barer og et livligt aften- og natteliv.
FaciliteterPå Rhodos Royal er der et stort udvalg af faciliteter og aktiviteter for både børn og voksne. I har mulighed for at dyrke motion i hotellets fitnessrum eller bestille tid til massage og frisør (mod betaling). Til de yngste gæster er der legeplads og børneklub for børn mellem 4-12 år (ikke dansktalende personale), desuden er der teenagearrangementer. Derudover tilbyder hotellet et stort underholdningsprogram med shows, livemusik mm. i skolernes ferie. Desuden er der internetadgang (mod betaling) samt tv-stue på hotellet.
Værelserne
Nydelige dobbeltværelser med eget bad, toilet og hårtørrer samt balkon eller terrasse. I værelserne er der aircondition (på bestemte tidspunkter af døgnet), køleskab, safeboks og satellit tv. Brug af telefon afregnes direkte med hotellet. I dobbeltværelserne kan I bo op til tre personer. Desuden tilbyder hotellet bungalows med plads til to personer samt familieværelser med plads til 2 voksne og 2 børn.
PensionAll Inclusive er inkluderet i værelsesprisen.
All InclusiveMad: De tre hovedmåltider fra buffet, snacks i løbet af dagen, eftermiddagskaffe og is.
Drikkevarer: Lokale mærker i vin, øl, sodavand, mineralvand, juice, spiritus, kaffe og te.
Anden service: Håndklædeservice ved poolen.
Faciliteter: Boldspil, vandsport (ikke motoriseret aktiviteter), fitnessrum, gymnastik mm.