Apartment
Lejlighed Villas Duc
Hotel Rating: 3,5
Charmerende lejlighedskompleks i Ialyssos
Villas Duc er et dejligt familieejet feriekompleks beliggende i et naturskønt og forholdsvis roligt område. I komplekset er der et stort og lækkert poolområde med separat børnepool omgivet af grøn beplantning, hvor der er liggestole og parasoller, I frit kan benytte. Komplekset ligger tæt ved stenstranden Ialyssos Beach, hvor der altid er en frisk brise. Vil I opleve et mere livligt bymiljø, kører der flere gange dagligt lokale busser ind til Rhodos by (billet købes i bussen). Villas Duc har egen buffetrestaurant med både uden- og indendørs servering. Derudover er der bar, tv-stue og mulighed for internetopkobling mod betaling.
Ved ankomst og afrejse stopper transferbussen 150 meter fra hotellet.
BeliggenhedVillas Duc er beliggende ca. 250 m fra centrum af Ialyssos, som er en af de tre antikke byer. Her finder I et lille udvalg af forretninger og restauranter. Nærmeste strand ligger ca. 200 meter fra komplekset, hvor I kan leje liggestole og parasoller. Til Rhodos er der godt 7 kilometer. I centrum af Rhodos by er der en hyggelig bystemning og et livligt aften og natteliv, mange butikker samt et stort udvalg af restauranter og lokale taverner. Der kører lokale busser til Rhodos by flere gange dagligt.
FaciliteterDer arrangeres jævnligt aftenunderholdning med bl.a. græsk aften eller barbecue aften. Ved stranden er der gode muligheder for windsurfing.
Lejlighederne
Dejlige, rummelige lejligheder med henholdsvis et og to værelser. Lejlighederne med to værelser har separat soverum og kombineret stue med et mindre køkken. Alle lejligheder har eget bad, toilet og hårtørrer samt balkon eller terrasse. Der er køleskab og satellit tv i alle lejlighederne. Brug af aircondition (inkluderet i prisen fra 15/6-15/9) og safeboks afregnes direkte med receptionen. I de største lejligheder kan I bo op til fire personer.
PensionDer er ingen pension inkluderet i lejlighedsprisen, men I har mulighed for tilkøb af morgenmad og halvpension.