Hotel
Hotel Kampos Village
Hotel Rating: 3,5
All Inclusive hotel tæt ved strand og med bjergudsigt
Kampos Village er et dejligt feriekompleks med en hyggelig og international atmosfære med faciliteter for både børn og voksne. I kan nyde solen ved de dejlige poolområder med i alt tre pools og integreret børnepools, som er omgivet af grønne arealer. I kan frit benytte hotellets liggestole og parasoller, desuden tilbydes der håndklædeservice mod depositum. Ved poolen er der snack- og poolbar. Kampos Village har endvidere egen restaurant, tv-stue, internet café og spillerum (mod betaling).
BeliggenhedPå sydkysten af Samos ligger komplekset i feriebyen Votsalakia. Nærmeste strand er beliggende ca. 150 meter fra hotellet. Stranden er meget børnevenlig, dog er sandet meget groft med sten. For at komme til stranden skal en lettere trafikeret vej krydses. Til centrum af Votsalakia er der ca. 200 meter. Her er der en hyggelig bymidte med lokale restauranter, barer og et mindre udvalg af forretninger og dagligvarebutikker. Ved ankomst og afrejse med bustransport skal bagagen bæres få hundrede meter, da bussen ikke kan komme op til komplekset grundet beliggenheden.
FaciliteterHotellet arrangerer flere gange ugentlig forskellige aktiviteter for hotellets gæster bl.a. græsk aften, underholdning og konkurrencer. I kan desuden spille billard og bordfodbold (mod betaling) samt bordtennis og benytte hotellets motionsrum. Mulighed for trådløs internet med egen bærbar computer.
Værelserne
Rummelige dobbeltværelser med eget bad, toilet og hårtørrer samt balkon eller terrasse. I værelserne er der plads til tre personer. Hotellet tilbyder desuden familieværelser med separat soverum (enkelte i etager), hvor I kan bo op til fem personer. Begge værelsestyper er indrettet med køleskab og satellit tv. Brug af aircondition, telefon og safeboks afregnes direkte med hotellet. Værelserne har forskellig størrelse og indretning. Værelserne kan forekomme slidte.
PensionAll Inclusive er inkluderet i værelsesprisen.
All InclusiveMad: De tre hovedmåltider fra buffet, snacks i løbet af dagen, eftermiddagskaffe og is.
Drikkevarer: Lokale mærker i vin, øl, sodavand, mineralvand, juice, spiritus, kaffe og te.
Anden service: Håndklædeservice (mod depositum).
Faciliteter: Boldspil, bordtennis og motionsrum.