Bestil

Se priser og bestil her!
Bestil rundrejse

Har I spørgsmål eller ønsker I at bestille en rundrejse?
Ring 7010 2688

Fakta om rejsen

Turens varighed 6
Afrejsedatoer

Nilens Åbenbaringer
16/7 + 20/8 + 10/9 + 1/10 + 27/10 + 3/11 + 17/11 + 8/12 2012 & 12/1 + 26/1 + 2/2 + 16/2 + 2/3 + 16/3 + 6/4 2013

Sommer i Nordindien
4/4 + 3/10 2012

Toscana på kryds og tværs
7/9 2012

Det bedste af Rom
20/4 + 25/9 2012

Den Sydafrikanske sjæl
14/8 + 9/10 2012

Den Amerikanske Drøm
19/9 + 10/10 2012

Skønne Tyrkiet
15/4 + 16/6 + 15/9 2012 

Fascinerende Ukraine
25/5 + 21/9 2012

Vietnam på langs
27/3 2012

Det Bedste af Rom

6 dage

Rejs fra kr. 7.348,- Hotel Palazzo Rospigliosi, 400 år gammelt palads der er indrettet til 4-stjernet hotel, centralt beliggende med udsigt til hovedkirken Santa Maria Maggiore. 5 overnatninger. Inkl. udflugterne Rom til fods og Forum Romanum. Mulighed for at deltage på rundvisning i Peterskirken og Vatikanmuseerne samt på turen til Sabinerbjergene, byen Tivoli og Hadrian’s Villa. Alle udflugter og rundvisninger er med DANSK rejseleder.

1. dag

Afrejse fra København

Transfer med bus fra lufthavn direkte til Hotel Palazzo Rospigliosi i Roms historiske cetnrum. Det tager ca. 45 minutter. Umiddelbart efter ankomst vil der blive afholdt et informationsmøde, hvor der bl.a. vil være mulighed for at tilmelde sig de ekstra udflugter. Der vil blive arrangeret en velkomstmiddag på en hyggelig restaurant nær den Spanske Plads, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med det typiske italienske køkken. Middag (ej inkl.).

2. dag

Vi starter dagen med en byrundtur, Rom til Fods, ca. 3 timer (inkl.). Turen bringer os rundt i hjertet af det historiske Rom. Vi starter på Piazza Venezia, går videre til Campo dei Fiori, Piazza Navona, videre over til Pantheon, vi kommer forbi Trevifontænen. Turen sluttes af ved den Spanske trappe, hvor der er mulighed for at finde et hyggeligt sted at hvile fødderne og spise frokost. Eftermiddagen er på egen hånd, hvor man kan slentre tilbage til hotellet igennem de smalle gader og stræder, evt. shoppe undervejs eller bare sætte sig på en af de mange charmerende pladser og spise en is eller drikke en kop kaffe.

3. dag

Efter morgenmaden tager vi på en rejse rundt i kejsernes Rom og verdens vugge, Forum Romanum (3 timer, inkl.). Du bliver ført igennem historien fra grundstenen til Rom blev lagt på Palatinerhøjen af Romulus i 753 f.kr. På Forum Romanum bliver man overvældet af hvor velbevaret de antikke ruiner er. Ruinerne vidner om den magt, storhed og rigdom som det romerske rige besad igennem mange århundreder. Triumfbuerne vidner om de mange og mægtige slag romerne vandt. Samtidig vidner ruinerne om at hele riget blev styret fra Rom, man kan stadig se resterne af senatsbygning, retsbygning, bankbygning samt paladser og templer. Turen slutter ved frokost tid og resten af eftermiddagen er på egen hånd.

4. dag

Efter morgenmaden skal vi besøge Peterskirken og Vatikanmuseerne. Man kan ikke undgå at blive overvældet af den storhed og den specielle stemning og ro der hersker i verdens største kirke. Vi skal bl.a. se dåbskapellet, bryllupskapellet, Bernini’s baldakin over højalteret, Sct. Peters Himmeltrone, Thorvaldsens pavemonument, og vi skal nyde synet af den verdensberømte skulptur, La Pietá, lavet af Michelangelo. Efter besøget i kirken fortsætter vi dagen med et besøg i Vatikanmuseerne. Paverne har samlet verdens største samling af kunst. Skulpturer, buster, malerier og gobeliner er udstillet i smukke sale og gallerier. Rundvisningen sluttes af med et besøg i det Sixtinske kapel, som er kendt verden over for de to frescomalerier lavet af selveste Michelangelo, ”Skabelseshistorien” og ”Dommedagsbilledet”. Peterskirken og Vatikanmuseerne kan tilkøbes, ca. 5 timer i alt,  270,- dkr. Pr. person.


5. dag

Idag tager vi på en smuk og spændende tur til Sabinerbjergene, ca. 30 km øst for Rom. Vi besøger Kejser Hadrian’s pragtfulde landvilla, beliggende ved floden for foden af bjergene (eksl. Entré, over 65 år er der gratis entré). De storslåede ruiner fra begyndelsen af 2. årh e. kr. vidner om kejsertidens glansperiode. Turens højdepunkt er en af Italiens mest berømte renæssancevillaer, der ligger i Tivoli’s centrum, Villa d’Este (eksl. Entré, over 65 år er der gratis entré). Villaen har altid vakt alverdens beundring på grund af sin stejlt beliggende park med hundredevis af sprudlende fontæner og springvand. Vi vender tilbage til Rom hen på eftermiddagen efter frokost. Turen kan tilkøbes, ½ dags udflugt, 200 dkr. Pr. Person.

6. dag

Morgenen og dagen er til fri disposition. Det er oplagt at tage på Rom’s største udendørs loppemarked, Porta Porthese, der afholdes hver søndag formiddag. Der er også flere mindre markeder, mange shopping gader og masser af kirker og museer man kan bruge søndagen på at udforske.

Sent på efter middagen er der afgang til Fiumicino lufthavn.

Om rejsen

Inkluderet i prisen:

Tidspunkt: 20/4+25/9 – 2012

Turen er inklusiv:

Transfer t/r

5 nætter på 4-stjernet hotel i Rom

Morgenmad hver dag

Rom til fods, 3 timer

Forum Romanum, 3 timer

Som tillæg til turen kan vi tilbyde:

* Peterskirken og Vatikanmuseerne, 5 timers udflugt: 35 Euro, inkl. entré. Købes hos rejseleder.

* Tivoli og Hadrians villa, heldags udflugt, 25 Euro ekskl. 2 x Entré. Købes hos rejseleder.

* Kort til ubegrænset brug af alle offentlige transport midler, 16 Euro pr. person. Købes hos rejseleder.

Rejser i Italien