Strandhotel, Lejlighedshotel
Hotel Eden Playa
Hotel Rating: 4
Skønt familiehotel med strandbeliggenhed i Playa de Muro
Hotel Eden Playa er et dejligt All Inclusive hotel med en perfekt strandbeliggenhed i Alcudia bugten. Hotellet, som tilbyder rummelige lejligheder, er særlig velegnet til familier og voksne gæster, som ønsker at holde strandferie i skønne omgivelser og med mulighed for udfoldelse. Til hotellet er der et pænt poolområde med separat børnepool. I tilbydes håndklædeservice mod depositum og I kan frit benytte liggestole og parasoller. Der er både buffetrestaurant samt restaurant med a la carte servering og bar på hotellet (lange bukser til herrerne er påkrævet om aften i restauranten). I hotellets reception kan I benytte trådløs internetadgang.
BeliggenhedHotellet er beliggende 100 meter fra den skønne, fine sandstrand i Playa de Muro. Der er flere mindre butikker og forretninger i nærheden af hotellet. Men ønsker I et større udvalg kan I tage den lokale bus eller en taxa til Puerto de Alcudia eller C'an Picafort, om begge byder på et spændende udvalg af butikker, spisesteder, barer og natteliv.
FaciliteterPå hotellet har I mulighed for at spille bordtennis, beach volley og boccia. Mod betaling og reservation kan hotellets tennisbane benyttes. Der til kan I benytte hotellets fitness faciliteter og indendørs pool. Til de yngste er der legeplads samt aktiviteter i hotellets børneklub i højsæsonen (ikke dansktalende personale). I højsæsonen arrangeres der underholdning i dag- og aftentimerne for hotellets gæster.
Lejligheder
Gode to-værelses lejligheder indrettet med kombineret opholdsrum med minikøkken og lille køleskab samt separat soverum. Der er eget bad, toilet og hårtørrer samt balkon eller terrasse. Alle lejlighederne er indrettet med aircondition og satellit tv. Brug af telefon og safeboks afregnes direkte med hotellet. Grundet den centrale beliggenhed kan gadestøj forekomme. I lejlighederne kan I bo op til fire personer, heraf minimum et barn.
PensionDer er ingen pension inkluderet lejlighedsprisen. I har mulighed for tilkøb af morgenmad, halvpension og All Inclusive.
All InclusiveMad: De tre hovedmåltider fra buffet, snacks i løbet af dagen, eftermiddagskaffe og is til børnene.
Drikkevarer: Lokale mærker i vin, øl, sodavand, mineralvand, spiritus, kaffe og te.
Anden service: Håndklædeservice mod depositum.
Faciliteter: Underholdning i dag- og aftentimerne samt diverse boldspil.