Hotel, Apartment
Atlantic Holiday Center
Hotel Rating: 4
Dejligt, familievenligt lejlighedskompleks med fantastisk udsigt over Atlanterhavet
Atlantic Holiday Center er et hyggeligt, nyrenoveret lejlighedskompleks for hele familien beliggende ved stranden og i gåafstand til Callao Salvaje centrum. Et rigtig godt udgangspunkt for spansk feriehygge til jer, som vil bo tæt ved vandet og sætter pris på et godt udvalg af ekstra faciliteter. Til komplekset er der et dejligt poolområde med bar/restaurant, hvor I kan købe kolde forfriskninger og lette retter. Der er separat børnepool, desuden kan I frit benytte liggestole og parasoller ved poolområdet og i den tilstødende palmehave. Poolen er opvarmet i vintermånederne.
BeliggenhedLejlighedskomplekset er beliggende ca. 50 meter fra stranden. Til centrum af Callao Salvaje er der ca. 100 meter. Byområdet er under udbygning og der kan forekomme byggestøj. Til Playa de Las Americas centrum er der ca. 20 kilometer, hvor der er et stort udvalg af specialforretninger, flere butikscentre og et godt udvalg af restauranter og spisesteder. Trafikstøj og byggestøj fra stranden kan til tider høres i nogle af lejlighederne.
FaciliteterDer er mulighed for at benytte trådløst internet i receptionsområdet, mod betaling og med egen bærbar computer. På komplekset arrangeres der forskellige former for underholdning flere gange ugentligt. Desuden kan I spille tennis, billard, petanque og bordtennis mod betaling.
Lejlighederne
Pæne, rummelige et- og toværelses lejligheder med balkon. Lejlighederne er indrettet med eget bad og toilet samt kombineret opholdsrum med tv og tekøkken med køleskab. Hotellet tilbyder flere lejlighedstyper med havudsigt, samt superior-lejligheder med Playstation 3, vaske- og opvaskemaskine og strygefaciliteter mv. To-værelses lejlighederne har separat soverum og har plads til i alt fire personer.
PensionDer er ingen pension inkluderet i lejlighedsprisen, men der er mulighed for tilkøb af morgenmad, halvpension og helpension.