Skærgårdskrydstogt Marmaris
At tage på et krydstogt er en fantastisk måde at genoplade batterierne på. Mens kaptajnen sejler mellem store og små øer for at finde de bedste steder at kaste anker, kan I nyde livet om bord med en god bog i skyggen eller bare dase i solen. Vandet er rent og krystalklart og temperaturen er behagelig. Visse steder går vi i land, og her får I mulighed for at gå på opdagelse i det smukke landskab. Det er også mulighed for at afprøve forskellige former for vandsport som vandski og parasailing.
Dag 1 Danmark - Fethiye
Ankomst til lufthavnen i Dalaman og transfer til havnen i Fethiye. Ved tidlig ankomst kan bagagen opbevares om bord. I forbindelse med ankomsten afleveres pas til skibets kaptajn. Kahytterne er til rådighed fra kl. 16.00. Benyt lejligheden til at stifte bekendtskab med denne gamle by, der kan prale af en flot marina og en romantisk basar. Middag serveres om bord kl. 20.00. Ved senere ankomst serveres et simpelt måltid.
Dag 2 Fethiye - Katranca-bugten/Red Islands - Boynuz Bükü
Efter morgenmaden sejler vi mod Katranca-bugten eller Kizil Adalar - De røde øer, kendt for sit klare vand. Her nyder vi en frokost. Vi slutter eftermiddagen i Boynuz Bükü, hvor to smukke laguner snor sig mellem de bølgende grønne omgivelser. Vi kaster ankeret i Boynuz Bükü og overnatter.
Dag 3 Boynuz Bükü - Tersane Island - Ag Limani/Kuyruk Bükü
Efter en dejlig morgenmad om bord, sejler vi til smukke Tersane Island, som er den største ø i Fethiye. Efter frokost går eventyret til fine Ag Limani eller Kuytuk Bükü med optimale omgivelser til afslappende dukkerter og fascinerende snorkling. Vi kaster anker her og overnatter.
Dag 4 Ag Limani/Kuytuk Bükü - Merdivenli Koyu/Binnik - Osman Ag/Sirali-bugten (Sirali Bükü)
I dag går ruten til Göceks smukke skærgård, og det første stop på vores tur bliver Binnik eller Merdivenli Koyu, en hyggelig lille bugt omgivet af to bjerge. Efter dette besøg går turen videre mod de romerske ruiner Batik Hamam, hvor halvdelen ligger under vand. Her kan du både svømme og snorkle. Vi afslutter turen i bugten ved siden af Osman Ag eller Sirali-bugten, hvor der findes ruiner af antikke bosættelser og en gammel mole i vandet - malerisk smukt!. Vi kaster anker ved dette smukke sted og overnatter.
Dag 5 Osman Ag/Sirali-bugten (Sirali Bükü) - Göcek
Efter morgenmaden ankommer vi til Göcek. De smukke Göcek-bugter betragtes som landets mest populære yachtområder. Her befinder du dig i en af verdens smukkeste skærgårde, som også er kendt som "De 12 øers paradis". Enhver, der ønsker, kan tage på udflugt i små både til Kaunosruinerne ved Dalyan (ikke inkl.). På vejen tager vi forbi de mange smukke rev, og på toppen sidder de berømte kongelige grave, som er hugget direkte ud af klippen. Turen slutter ved Iztuzustranden, hvor Caretta Caretta-skilpadderne lægger sine æg i sandet. Udflugten gennemføres ved minimum 6 deltagere. Vi er tilbage i Göcek om aftenen og tilbringer natten her.
Dag 6 Gocek - Bedri Rahmi - Dolmus Island
Om morgenen starter kaptajnen motoren og forlader Göcekområdet for et stop i Bedri Rahmi-bugten, som er smukt beliggende blandt pinjedækkede bakker. Vi kaster anker for natten ved Dolmus Island.
Dag 7 Dolmus Island -Turunç/Fener-bugten - Fethiye
Vi sejler tilbage mod området omkring Fethiye og kaster anker i den smukke fiskerby Turunç eller Fener-bugten. Når aftenen falder på, afslutter vi dagens sejlads i Fethiye og overnatter i havnen for sidste gang. Basaren i Fethiye er åben til midnat, og der er mange klubber og caféer at besøge, hvis du ønsker det.
Dag 8 Fethiye - Danmark
Efter morgenmaden forlader vi båden, der skal forlades før kl. 10.00. Man kan få opbevaret sin bagage om bord på båden eller på et kontor nær transferbussen. De, der ønsker, kan kombinere krydstogtet langs Tyrkiets sydvestlige kyst med en vidunderlig sol- og badeferie i Marmaris, Içmeler, Turunç, Kaş, Ölüdeniz eller Sarigerme.
Krydstogt varighed
7 dage