Fascinerende Ukraine
7 dage
I det gamle Sovjetunionen ligger Ukraine - mystisk, eventyrlig, religiøs og smuk. I hendes dramatiske kyststrækninger, smukke bjerglandskaber og imponerende UNESCO monumenter, finder vi nøglen til østeuropas verdenshistorie. Dette er regionens tidlige magtcenter, og Ukraines baggrund er et mekka af kulturer, stammer, folkefærd, og traditioner, iblandet gammeldags russisk romantik. Som en levende tidslinie åbenbarer hun sig i glitrende zarpaladser langs sorthehavets riviera, i forunderligt udsmykkede middelalderkirker, på ældgamle markeder med håndlavede souvenirs, i imponerende kunst og arkitektur, og i maden som fortæller om slaviske stammer, tyrkiske khaner, russiske forfædre og den moderne ukrainske identitet. Siden sin uafhængighed fra Rusland in 1991, og den demokratiske revolution i 2004, har Ukraine kæmpet for sin egen identitet, og idag finder vi hende stadig på grænsen mellem kommunisme og kapitalisme, øst og vest, fortid og fremtid. Denne rundrejse giver et sjældent indblik i et af Europas største lande, og hendes udvikling fra hedenskab til kristendom og fra fangenskab til frihed.
Dag 1 – Ankomst til Kiev
Velkommen til Ukraines hovedstad Kiev. Det kan siges at vi er en del af historien her, hvor skandinaviske vikinger for mere end tusinde år siden etablerede Kievan Rus, den slaviske stat som senere blev til Ukraine, Rusland og Hviderusland. En af Europas ældste byer er idag en moderne by beliggende på en bakketop ved den sagnomspundne Dnipro flod. Smukke øer og broer forbinder byen som spreder sig på begge sider af floden, kendetegnet af fantastiske udsigter og grønne parkområder som udgør halvdelen af byens areal. På få minutter kan man fra byens centrum vandre til en af flodens afslappende strande, gå en tur gennem den historiske gamle bydel, eller gå på indkøb i en af byens moderne gader. Efter en introduktion til byen besøger vi Ukraines nationale kunst museum, som med historiske samlinger og moderne Ukrainsk kunst, giver et farverigt billede af landets historie og identitet.
Dag 2 – Kiev
Det er imponerende når man først ser St. Sophia katedralens guldbelagte spir rejse sig mod himlen i en storslået hyldest til Gud. Katedralen står på UNESCOs verdensarvsliste, og dens mesterværker af freskoer, mosaikker, og malerier, vidner om Kievs århundreder som centrum for den ortodokse kirke i østeuropa. Ifølge myter rejse apostlen St. Andrew op ad Dnipro floden til Kiev, og forudsagde at her ville rejse sig en formidabel by. Som vi vil se idag er St. Sophia, St. Andrews Kirke og den smukke St. Michaels Katedral, alle værdige af den by. Vi vandrer gennem den gamle bydel, den berømte butiksgade Khreschatik, og en af Kievs mest charmerendeog stejle gader, Andriyivsky Slope, som summer af kunstnerisk liv, gallerier og lokalt håndværk. Senere går turen med et af Kievs gamle kabeltog til Bessarabka marked; en sansefuld oplevelse med mulighed for at købe lokalt frugt og grønt, eller ægte russisk kaviar. Eftermiddagen er fri, med mulighed for at se opera og ballet teatret, eller det nationale symfoniorkester og konservatorium.
Dag 3 – Kiev
Vi besøger det spektakulære Kiev-Pechersk Lavra munkekloster, anerkendt som en UNESCO verdensarv af uerstattelig værdi for menneskeheden. Klostret er en fascinerende samling af overdådige kirker, et indviklet system af undergrundsgange og krypter, og regionens største samling af oldtidsguld. Stedets historie begyndte i 1051, da munken St. Anthony bosatte sig i en af grotterne, som han og hans disciple senere udbyggede til det imponerende system vi ser idag. Der er fundet et væld af grave og mummificerede munke på stedet, som indeholder et skattekammer af spændende fortællinger. Senere besøger vi det nationale krigs museum, Ukraines stolthed og et af landets mest værdsatte seværdigheder. Man bydes velkommen af en monumental 62 meter høj statue af Moderlandet, som stolt hæver sit sværd for Ukraine. I museet finder vi blandt andet russisk militærudstyr, soldaterbreve, gamle fotografier, og beskrivelser om ‘Den store Patriotiske Krig’ fra 1941-1945. Hjemturen byder på smukke panoramaudsigter over floden Dnipro.
Dag 4 – Fra Simferopol til Jalta
En majestætisk statue af Lenin skuer ud over de hyggelige gågader, lokale markeder og ortodokse kirker i hovedstaden Simferopol, politisk og kulturelt centrum for den autonome halvø Krim. Efter et kort besøg her fortsætter vi mod Jalta, langs sortehavets fantastiske kystlinie der strækker sig ud i det turkisblå hav. Det er svært at tro vi stadig er i Ukraine, for landskabet har skiftet til frodige bakker og dale, palmetræer, og stejle bjergkulisser som synker i havet. Det er ikke nogen overraskelse området kaldes for sortehavsrivieraen. Efter den smukke køretur besøger vi Nikita Botaniske Have, en af verdens ældste botaniske haver som med himmelske parker og bassiner strækker sig seks kilometer langs kysten. Haven har siden 1812 fungeret som et internationalt videnskabeligt center, og udover sjældne blomsterarter fra hele verden kan man her udforske tusindvis af rosearter, urter, træer og andet planteliv.
Dag 5 - Jalta
Jalta er indbegrebet af gammel russisk romantik, prægtige palæer langs dramatiske kyststrækninger, majestætiske bjerge, og eventyrlige fortællinger om tragedier og intrige. Det var her, på Zar Nicholas II’s sommerpalads at Churchill, Roosevelt og Stalin i 1945 mødtes til Jalta konferencen. Idag afslører det hvide palads, med elegante italienske og arabiske gårdhaver, historien om Ruslands sidste zar. Nicholas II blev sammen med hans kone og børn henrettet i 1918, i en af de mest koldblodige og omtalte episoder i russisk historie. Paladsets restaurant serverer idag stadig mad tilberedt efter Zar Nicholas originale opskrifter. Dagen byder også på en gåtur gennem Jaltas smukke gamle centrum og havneområde, til Alexander Nevskys Katedral. Der er også mulighed for at høre om den Russiske forfatter Anton Chekhovs liv og karriere, i hans tidligere hus som nu er museum. Den Russiske skribent er idag anset for at være en af verdens bedste novelle forfattere.
Dag 6 – Jalta
Idag besøger vi et af kystlinjens mest usædvanlige paladser. Med Krim bjergene bag sig og Sortehavet foran sig, står Grev Vorontsovs Alupka Palads rankt i en ubeskrivelig kombination af skotsk, gotisk , og arabisk arkitektur. De omliggende haver siges at være nogle af de smukkeste i regionen. Herfra kører vi langs kysten til Swallows Nest Slot, som balancerer ganske eventyrligt på en tynd klippetop over havet, og fortsætter til Zar Alexander III’s Massandra Palads, hvis fransk-lignende chateau i nogle år fungerede som Stalins andet hjem. Dagen slutter på Massandra vinhuset, som har vundet internationale priser for sine unikke søde vine. Huset har en af verdens fineste samlinger af vin - og historier. Under anden verdenskrig blev hele samlingen flyttet til tre hemmelige steder. Den eneste årgang som ikke kunne flyttes blev hældt i havet, og det siges at være den eneste gang Sortehavet var rødt. Der vil være rig mulighed for at høre flere af vinhusets spændende fortællinger, og for at smage deres vine.
Dag 7 – Fra Jalta til Simferopol og tilbage til Kiev
Idag er vi i den lille by Bakczysaraj, som fra 1500-tallet var hjem for tatariske khaner, som bragte deres skikke, traditioner og indflydelser til Krim. Her ser vi en anden side af Ukraine, og det er specielt i det lokale køkken det tatariske gør sig gældende i dag, med sine tyrkisk inspirerede specialiteter. Vi besøger khanens palads som er bygget i traditionel tyrkisk og arabisk stil, og som indeholder det berømte harem, en moské, en kirkegård, personlige sovekamre, smukke haver, og et museum med blandt andet våbensamlinger. Her finder vi også det kendte grædespringvand, udskåret i marmor til minde om en af khanernes store sorg efter sin kones død. Det siges at marmorstenen, ligesom khanens selv, vil græde for evigt. Fra Bakczisaraj går turen videre til den historiske Assumption Katedral, før vi vender tilbage til Simferopol og Kiev.
Dag 8 – Kiev og hjemrejse
Vi afslutter vores rundrejse med en vandretur gennem Lipki området, som historisk gennem flere århundreder har været magtens og adelens hovedsæde. Det er stadig et område markeret af smukke gamle palæer, og her finder vi Ukraines regering, højesteret, nationalbank, diverse ministerier og præsidentpalads. Her bliver planerne for Ukraines fremtid lagt. Men på trods af hendes omfattende historie vil du mærke at Ukraine på mange måder stadig er et ungt land, som for kort tid siden var under Ruslands kontrollerende indflydelse. Ukraine sidder på et enormt potentiale i form af størrelse og et væld af utappede ressourcer. Spørgsmålet er om det nye Ukraine i fremtiden vil genvinde noget af sin gamle europæiske storhed. Og hvis ikke, har vi stadig hendes eventyrlige historie at vende tilbage til.