Bestil

Se priser og bestil her!
Bestil rundrejse

Har I spørgsmål eller ønsker I at bestille en rundrejse?
Ring 7010 2688

Fakta om rejsen

Turens varighed 9
Afrejsedatoer

Nilens Åbenbaringer
16/7 + 20/8 + 10/9 + 1/10 + 27/10 + 3/11 + 17/11 + 8/12 2012 & 12/1 + 26/1 + 2/2 + 16/2 + 2/3 + 16/3 + 6/4 2013

Sommer i Nordindien
4/4 + 3/10 2012

Toscana på kryds og tværs
7/9 2012

Det bedste af Rom
20/4 + 25/9 2012

Den Sydafrikanske sjæl
14/8 + 9/10 2012

Den Amerikanske Drøm
19/9 + 10/10 2012

Skønne Tyrkiet
15/4 + 16/6 + 15/9 2012 

Fascinerende Ukraine
25/5 + 21/9 2012

Vietnam på langs
27/3 2012

Den Amerikanske drøm

9 dage

Rejs fra kr. 13.998,- Storslåede oplevelser i et stort land! På denne rundrejse oplever vi nogle af USAs mest fantastiske seværdigheder, smukke nationalparker og pulserende storbyer.

“Grand Canyon er herrens eget håndværk; en kløft af stilhed i ørkenen, verdens tidslinie indgraveret i de nøgne klipper, klodens egen bog.” Donald Culross Peattie, naturforsker, 1941

Velkommen til turen gennem den Amerikanske drøm. Fra Grand Canyons ubeskrivelige vistaer til den stjernedryssede Hollywood Boulevard - og fra Death Valleys flade ørken til San Franciscos bakkede bylandskab, går rejsen gennem tre stater til det bedste USA’s vestkyst har at byde på. Her venter en eventyrbog af fortællinger om spændende mennesker og æraer; fra indianere til pionerer, cowboys, filmstjerner, gangstere og gamblere, oplever vi historien om dette unge men storslåede land. Fra uvirkelige ørkenterræner til fantastiske bjergekæder og urskønne nationalparker, finder vi her nogle af verdens mest storslåede naturlandskaber. For livsnyderen er der rig mulighed for at vinde jackpotten ved en funklende spillemaskine i Las Vegas, spise sig mæt i en af byens overdådige buffeter, eller nyde et glas Chardonnay i Napa Valleys romantisk landskab. Fra naturlige til menneskeskabte vidundere oplever vi her det bedste af “The American Dream”.

Dag 1 & 2 – Rejse og ankomst i Los Angeles, Californien

Vi begynder eventyret ved at følge i stjernernes fodspor! Den verdensberømte “Englenes By” har mere end 320 solskinsdage om året, så der er udsigt til godt vejr når vi tager turen ned af “Walk of Fame” - hvor mere end 2000 kunstnere har lagt navn til stjernerne som drysser sig langs fortovet. Ved det berømte Mann’s Chinese Theatre kan man måle sig med mere end 200 store stjerner, hvis hånd eller fodaftryk er foreviget i cement - og holder man øjnene åbne er det muligt at spotte en ægte stjerne langs Sunset Boulevard, med sin blanding af kendte butikker, restauranter og natklubber.  Herfra går turen til overdådige Beverly Hills og Rodeo Drive, hvor man kan shoppe - eller bare snuse til priserne - i nogle af verdens mest eksklusive butikker. Det er en unik oplevelse uanset prisen! Eftermiddagen er fri til at nyde på egen hånd i solrige Los Angeles. 

Dag 3 – Fra Los Angeles, Californien til Las Vegas, Nevada

I dag tager vi den udsigtsrige køretur fra frodige palmeklædte Los Angeles til ørkenen i Las Vegas, og får gennem de skiftende landskaber et smukt billede af hvor spektakulær og varieret USA’s natur er. Vores destination, Las Vegas, siges at være en drøm der er blevet til virkelighed - og den føles da også som en stemningsfyldt drøm at ankomme i! Den menneskeskabte oase er en lys belagt eksplosion af farver, palmer, underholdning og festligheder. Som dagen går på hæld oplever vi byens store seværdigheder; fra det berømte Bellagio springvand til Cæsars romersk-inspirerede shopping palads; fra glitrende kasinoer til ekstravagante hoteller, fantastiske springvand, berømte bryllupskapeller, og underholdende shows. Alting er større og bedre i Las Vegas og det mærkes straks at man er i en by som aldrig sover. Det er ingen overraskelse at denne livlige oase også er kendt som syndens by.

Dag 4 – Las Vegas – Premium Shopping Outlet – Las Vegas

For dem som kan lide at gøre en god handel er denne morgen noget af en drøm! Vi starter dagen i et af landets store outlet shopping centre med 25 til 65 procents tilbud på mærkevarer fra butikker såsom Nike, Dolce & Gabbana, Banana Republic, Ralph Lauren, Tommy Hilfiger og over hundrede andre navne. Tager man den lave dollarpris i betragtning er det svært ikke at fylde kufferten op med næste års julegaver! Resten af dagen er fri til på egen hånd at nyde Las Vegas, og for dem som ikke er til den store shopping tur er der rigeligt at tage sig til; om man så har lyst til at gå en tur gennem byen, prøve sit held af på kasino, se et stort scene show, sejle i gondol på Hotel Venetian, eller måske nyde udsigten fra toppen af Las Vegas’ version af Eiffeltårnet.

Dag 5 – Las Vegas, Nevada til Grand Canyon Vest, Arizona

Velkommen til et af verdens naturvidundere og mest spektakulære oplevelser! Grand Canyon er skåret ind i klipperne af Colorado flodens strøm gennem millioner af år. Den strækker sig 400 kilometer i længden og næsten to kilometer i dybden - og holder ifølge Unesco’s verdensarvsliste på to billioner års historie. Vi stopper ved Guano Point som byder på en af de mest fantastiske udsigter over Grand Canyon, og et næsten 360 grader udsyn. Vores næste stop er Eagle Point i Hualapai Nationens territorie, hvor vi får et indblik i livet og traditionerne hos de indianere som har bosat kløften i årtusinder. For dem som har lyst, er her også mulighed for at gå på den berømte Skywalk, en glas bro som skyder ud over Grand Canyon med udsigt til floden næsten to kilometer under os.

Dag 6 – Fra Las Vegas, Nevada gennem Death Valley Nationalpark til Mammoth søerne

Velkommen til Death Valley Nationalpark - det andet varmeste sted på jorden! Dette millioner år gamle ørkenlandskab er kendt for sin atypiske natur, med endeløse klitter af gyldent sand, særprægede klippestatuer, og kilometer høje bølgende bjergformationer der strækker sig som farverige mosaikker mod himlen. Vi besøger de mest storslåede udsigtspunkter over dalen, og hører fascinerende historier om blandt andet indianere som har boet her i årtusinder. Herefter går turen til Badwater, et utroligt landskab af snehvide jordflager skabt af vandets høje saltindhold. Vi slutter dagen med en smuk køretur til de majestætiske Sierra Nevada bjerge som strækker sig over 600 kilometer i længden og over 100 kilometer i bredden. Landskabet ændrer sig gradvist fra fladt ørkenland til frodige bakker med grønne grantræer, indtil vi ankommer i Mammoth, et billedskønt område af sneklædte bjerge strøet med smukke søer, dale og varme kilder.

Dag 7 – Fra Mammoth søerne til Yosemite og San Francisco

I dag venter en af rejsens mest fantastiske naturoplevelser når vi kører gennem Californiens højeste bjergpas mod Yosemity Nationalpark. Turen gennem det berømte Tioga pas fører os forbi fantastiske bjergsøer, dramatiske landskaber, og utrolige granit formationer skåret ud af de tre kilometre høje bjerge. Undervejs er der rig mulighed for at stoppe og nyde de spektakulære udsigter. Vores destination er Yosemite Nationalpark som med sine utrolige vandfald, grønne enge, majestætiske træer, spejlblanke bjergsøer, og store stenformationer - uden tvivl er en af landets smukkeste nationalparker. Vi nyder dagen og en frokost i parken, før vi kører mod San Francisco. Her er aftenen fri til at få de første glimt af den verdensberømte by. 

Dag 8 – San Francisco

Velkommen til en af verdens smukkeste byer!  Med sin fantastiske kystlinje, stejle bakker, gamle sporvogne og farverige huse, er San Francisco fuld af personlighed og charme. Vi starter turen gennem byens højdepunkter ved Union Square, som summer af liv, shopping, kunst gallerier, og restauranter. Herefter går turen til Chinatown, hjem for den største kinesiske befolkning udenfor Kina, og en fascinerende verden af templer, fiskehandlere og kinesiske urtebutikker.  Vi besøger Golden Gate Parks fantastiske haver - deriblandt den berømte Japanske tehave med yndefulde pagoder og broer – før vi tager til den verdenskendte Fisherman’s Wharf med sit væld af butikker, fiskerestauranter, og gøende søløver som soler sig langs kajen. Herfra går færgen til den berømte fængselsø Alcatraz. Fra Al Capone til Machine gun Kelly får vi her de mest farverige historier om nogle af USA’s mest berømte kriminelle. Resten af dagen er fri til at nyde byen på egen hånd.

Dag 9 & Dag 10 – San Francisco til Napa Valley, California

Livet i Napa Valley og USA’s bedst kendte vindistrikt, er ligeså sødt som de saftige druer dalen er kendt for. Her i de bølgende grønne og solrige bakker er tempoet roligt, livsstilen afslappet, og de lokale lette til smil. Det idylliske landskab er strøet med smukke vingårde og endeløse rækker af frodige vinstokke. Vi får en rundvisning på den verdensberømte vingård, Robert Mondavi - hvor Kronprins Frederik i sin tid var i lære som vin mager – for at få et fascinerende indblik i hvordan druerne bliver til vin, og selvfølelig også mulighed for at prøvesmage den kendte vin. Udover sine vine er Napa Valley kendt for sine gourmetrestauranter, caféer, og kursteder. Det eventyrlige besøg i denne smukke dal er den perfekte måde at slutte vores møde med den Amerikanske drøm. Med kufferten fuld af fortællinger, og forhåbentligt også mange andre goder, går turen dagen efter hjem til Danmark.

Om rejsen

Inkluderet i prisen:

Afrejsedatoer: 9/9 & 10/12 2012
Denne rundrejse skal bestilles senest 61 dage før afrejse.

Transport:
Fly fra Danmark tur/retur.
Al øvrig transport på rundrejsen ifølge program.
Alle lufthavnsskatter og afgifter.
Håndtering af 1 stk. bagage pr. person.
Adgang til lounge i Danmark på udrejsen.

Indkvartering og måltider:
Gode mellemklassehoteller med morgenmad.

Du får også:
Dansktalende rejseleder.
Oplevelser iflg. program.

Bemærk:

Vi henviser til de specielle visumregler som gælder for USA (visa waiver program):

Før afrejse til USA, og senest 72 timer før afgang, skal man godkendes for indrejse i USA. Denne godkendelse erstatter den indrejseformular (I-94W) der normalt udleveres i flyene eller ved check-in. Det er den rejsendes eget ansvar at gå ind og udfylde ansøgningen.

Dette koster 14 USD pr. pers. og skal gøres senest 72 timer før flyafgang fra Danmark, og du kan gøre det via dette link https://esta.cbp.dhs.gov/

De 14 USD skal betales online med Mastercard, Visa eller American Express.

Udover indrejsegodkendelse kræves der ikke visum til USA for danske statsborgere med turistophold under 90 dage, med mindre man tidligere er blevet nægtet visum til USA, er straffet eller har været medlem af det nazistiske parti.

OBS:

Ved bestilling af rejsen skal følgende oplyses på alle rejsedeltagere:

Fulde navn som det står i den rejsendes pas på afrejsedagen.

Fødselsdato på hver rejsende.

Rundrejsen gennemføres:
Ved minimum 10 deltagere.

Ikke inkluderet:
Beregn ca. 600 DKK pr. person i drikkepenge i løbet af rundrejsen.
Afbestillingsforsikring 450 DKK.Rejseforsikring: Hør mere hos rejsekonsulenten.

Flyselskab:KLM.