Rejser til Rhodos

  • Rhodos er:
  • Skøn natur
  • Rhodos gamle bydel
  • Solsikkert med brise

Rhodos er skrydende æsler på stejle stenskråninger, bjergtagende udsigter fra antikke fæstningsanlæg, livlige barer i gamle, krogede gader i Rhodos by og flotte sandstrande overalt. Den græske ferieklassiker, Rhodos, er fortsat en af de allermest populære feriedestinationer i Europa. Med 300 solskinsdage om året er Rhodos samtidig et af de mest solsikre og et sted, som mange vender tilbage til igen og igen.

Fakta om Rhodos

Tidsforskel

Ved ankomst til Rhodos skal uret stilles en time frem.

Transfer

Fra lufthavnen og til de første hoteller på Rhodos er der mellem 20-30 minutters kørsel med bus.

Strande

De allerbedste strande på Rhodos ligger hovedsageligt på øens østkyst, hvor der næsten altid er læ for vinden. Strandene her er meget forskellige, og der er både brede, hvide sandstrande og små hyggelige bugter, hvor der er mulighed for at få det for sig selv. På Rhodos vestkyst er strandene af grovere karakter, men overalt langs kyststrækningen på Rhodos er der mulighed for at bade i krystalklart vand. Der er gode lokaltrafikale forbindelser fra Rhodos by til resten af øen.

Flere fakta

Klima oversigt

jan 13°c
feb 13°c
mar 16°c
apr 19°c
maj 23°c
jun 28°c
jul 31°c
aug 31°c
sep 28°c
okt 24°c
nov 18°c
dec 15°c
Læs mere om vejret

Rejser med falk lauritsen

Gode sparetip fra vores rejseledere på Rhodos, Grækenland

  • Søg væk fra hovedstrøget. Det er langt billigere at søge til de små gadehjørner og spise gyros end at gå på restaurant. Og det smager ofte meget bedre og er mere hyggeligt på de små, lokale steder.  

  • Det er billigere at gå på Akropolis i Lindos som pensionist. Som + 65 år med billede ID kan man komme ind for nedsat pris.
  • I den gamle bydel kan man forhandle priser i de små boder med souvenirs, specialiteter og tøj. Vær dog opmærksom på kopivarer. Langs havnen er der også boder hvor man bør prutte om prisen. På udflugt til Marmaris er der basar og prutten om prisen til den store guldmedalje.
  • Det koster mere at telefonbestille taxa - praj fra gade eller taxaholdeplads. Der er tillæg på om aftenen.
  • Køb vand i rigtige supermarkeder frem for kiosken.
  • Hvis man kun er to personer er det ofte billigere at tage lokalbus frem for taxa på længere strækninger. Den åbne turistbus er en god mulighed for at se Rhodos by.