1. Kotu
Den populære Kotu Beach, som er omkranset af kokospalmer, er en af de mange strande langs Gambias fantastiske kyststrækning og byder på dejligt blødt og gyldent sand. Her kan du bestille en kølig drink fra en af strandbarerne eller købe frisk frugt fra en af frugtsælgerne på stranden. Hvis du vil bo direkte på stranden, anbefaler vi Kombo Beach Resort, hvor stranden og hotellet mødes i en behagelig og åben atmosfære.
2. Sanyang
Oplev paradisstranden Sanyang Beach, som af mange anses for at være Gambias absolut fineste strand og helt klart er et must at besøge i løbet af din ferie. Stranden er både lang og bred, pak en god bog og slap af på solstolen, eller hvorfor ikke tage en dejlig lur i hængekøjen. Sanyang ligger lidt væk fra turistområderne, men vi anbefaler, at du tager hertil på en dagstur.
3. Kololi
Den populære Kololi Beach har en livlig og aktiv atmosfære med et bredt udvalg af restauranter, strandbarer og fantastiske strandaktiviteter - alt, hvad du behøver for en hel dag på stranden! Hvis du leder efter afslapning i en solstol, anbefaler vi, at du tager lidt længere sydpå til en mere rolig strand.
4. Cape Point
Stranden i Cape Point er populær blandt børnefamilier, vennegrupper og par. Langs stranden er der flere restauranter, strandbarer og selvfølgelig masser af sjove strandaktiviteter.
5. Bijilo
På den fine sandstrand Bijilo Beach kan du se frem til en afslappet atmosfære og smukt gyldent sand - perfekt til lange stranddage med masser af sol og skønne svømmeture. Ved siden af stranden ligger Bijilo Forest Park, og hvis du er heldig, kan du måske se en abe langs kysten!