Udsigt over Alonaki beach i Preveza

Strande i Ammoudia

- vores bedste strandtips!

Det Ioniske Hav på Grækenlands vestkyst har noget af det bedste vand i landet. I det bølgende, frodige landskab er der flere fine strande beliggende i små smukke bugter. Det er ikke svært at finde en strand til at tilbringe de solrige timer.

Lichnos Beach Lichnos Beach

Børnevenlige Ammos Bay

For den bedste svømmetur i havet anbefaler vi den lange, dejlige sandstrand i Ammos Bay. Stranden strækker sig omkring 800 meter langs hele Ammoudia og er både lavvandet og børnevenlig. Flere steder langs stranden kan du leje solstole og parasoller. I nærheden er der også nogle taverner og restauranter.

Lichnos Beach

Et par kilometer før du når Parga ligger Lichnos-stranden, som er en anden fin sandstrand, der ligger omgivet af oliventræer og cypresser. Langs stranden er det muligt at leje solstole og parasoller, og på restauranterne kan du nyde en god frokost eller noget koldt at drikke.

Kerentza Beach

Nogle kilometer syd for Ammoudia ligger stranden Kerentza Beach inde i en beskyttet lille bugt. Vandet er helt klart, og du kan vælge at bade fra stranden eller klipperne i strandens udkant.

Alonaki Beach

Lidt længere mod syd ligger Alonaki Beach, fantastisk smuk inde i en lille bugt og omgivet af beskyttende skov og grønne områder. Stranden er ret lille og består for det meste af småsten og klipper. Med sin placering inde i bugten må man ikke glemme sit snorkeludstyr - vandet er krystalklart og vrimler med fisk. På stranden er der en lille kiosk og mulighed for at leje parasoller, dog er der ingen toiletter.

Valtos Beach

Tager du på en dagstur til Parga, mens du er på ferie i Ammoudia, anbefaler vi den smukke Valtos-strand. Her venter en lang lavvandet strand med masser af hyggelige taverner og restauranter. Ønsker du at leje solstole og parasoller, er der flere steder, de fleste mod betaling.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Ammoudia, find og book en rejse til Ammoudia eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Ammoudia

Her finder du vores bedste tips til hyggelige restauranter, dejlige strande, ting at lave og meget mere!

Se alle vores rejsetips for Ammoudia

Ammoudia

  • Perfekt for afslapning
  • Naturskønne udsigter
  • Gode aktiviteter
Læs mere om Ammoudia

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her