10 seværdigheder på Santorini

- vores bedste tips!

Santorini er et spændende rejsemål, hvis du er interesseret i seværdigheder i form af naturskønne udsigter, historiske steder og ægte græske bymiljøer. Her finder du vores bedste tips!

Solnedgang i Oia

Under en ferie på Santorini er det næsten obligatorisk at opleve solnedgangen ved Oia. Byen er en gammel by, der har været inspirationskilde for mange kendte kunstnere gennem årene, hvilket ikke er svært at forstå. Beliggende på øens nordspids byder byen på en vidunderlig udsigt over calderaen og nordpå til øerne Sikinos, Ios og Folegandros. Oia er smukt udsmykket, og her er en god stemning under den smukke solnedgang. Farvespillet når solen går ned er en uovertruffen naturoplevelse. Der er også to romantiske havne: Arméni hvor du går langs en lille sti, og Ammoudi hvor du lettest kommer til i bil. Butikkerne i Oia har et rigt udvalg af kunsthåndværk og smykker, som du gerne vil købe med hjem som souvenirs.

Antikke Thira

På toppen af bjerget Mesa Vouno, som adskiller Kamari og Perissa, ligger de imponerende ruiner af den antikke by Thira. Du går bogstaveligt talt igennem historien i selskab af den fantastiske udsigt. Der er masser af skriftlig information på stedet, så du får en meget konkret historielektion.

Du kan komme til Mesa Vounos top både fra Perissa og Kamari. Fra Kamari kan du køre i bil op til toppen, og der kører også en minibus. At gå op til bjerget tager ca. en time. Regn med at det tager ca. to timer plus den tid det tager at gå gennem ruinerne.

Tag gerne fat i din rejseleder for yderligere information, inden du begiver dig ud på udflugten.

Profet Ilias - Santorinis højeste bjerg

Profet Ilias er Santorinis højeste bjerg med sine 556 meter over havets overflade. Fra toppen har du udsigt over hele øen, og på en klar dag kan du se hele vejen til Kreta. For at komme hertil, passerer du først Pyrgos gamle bydel, og vejen ændres derefter gradvist og bliver til en snoet slangevej, inden den endelig når toppen.

Santorinis borge

Øgruppen Kykladerne har været hårdt ramt af pirater, og for at beskytte sig selv og overvåge kysterne, blev der bygget fæstninger og borge. Der er masser af ruiner efter disse borge, b.la. Pyrgos, Emborio, Akrotiri, Imerovigli og Oia. Alle har deres særpræg: Pyrgos for den specielle måde byen er bygget på, Akrotiri med sin store borg, Imerovigli med en fantastisk udsigt og Emborio med sin traditionelle stil, der er så godt som bevaret.

Spøgelsesbyen Mesa Gonia

Efter det store jordskælv på Kykladerne forblev byen Mesa Gonia i ruiner, og det er et fascinerende sted at besøge. Det er virkelig interessant at gå gennem denne ruinby, hvor tiden har stået stille. Atmosfæren her er meget speciel.

Byen Ammoudia

Byen Ammoudia ligger nord for Oia, og den nemmeste måde at komme dertil er i bil. Nyd en fremragende frokost på en af restauranterne, eller hvorfor ikke tage hertil og nyde den vidunderligt smukke solnedgang. Byen er bygget omkring havnen, og det er let at blive imponeret over de elegante huse, der klatrer langs klipperne.

Forhistorisk museum

Her finder du fund fra det antikke Akrotiri, kendt som det græske Pompeji. Byen blev begravet i forbindelse med vulkanudbruddet, der fandt sted omkring 1450 år f.Kr. Her fandt de mange interessante fund, hvoraf flere er havnet på museet i Fira. Ved indgangen kan du indløse billet til både det arkæologiske museum og det forhistoriske museum.

Fyrtårn med udsigt

På Santorinis sydside længst ude på klipperne, ligger det myteomspundne fyrtårn Faros. Udsigten er overvældende over det krystalklare vand, som rammer de høje klipper og calderaen. Her kan du også nyde udsigten over vulkanøen Nea Kameni, den lille hvide ø Aspronisi og Oia på den anden side af øen. På vejen fra Faros er der en lille vejbutik, der ejes af en ældre dame, der har levet af at sælge tomater og kapers hele sit liv. Hun laver også kapers og soltørrede tomater, som er en lokal specialitet. Gør et stop på vejen tilbage og køb delikatesserne med hjem.

Panagia Episkopi

Øens ældste byzantinske kirke blev bygget i jomfru Marias ære og har også været biskopsæde. Kirken har en lang og interessant historie, og en udflugt hertil tilbyder både charme, smuk udsigt og hyggelige omgivelser. På en guidet tur får du hele historien - kirkemurene har mere at fortælle, end du først tror ved første øjekast. Entré på 50 cent betales ved indgangen.

Øen Thirassia

Øen Thirassia var engang en del af Santorini, men i dag er den adskilt og forholdsvis uberørt. I den lille by Manolas venter en ægte græsk oplevelse, og i den folketomme havn i Riva i nord kan du slappe af ved det krystalklare vand. Der sejler både hertil tre gange om dagen fra Ammoudi havn til Riva og Krofos, Manolas. Husk at pakke snorkeludstyr og picnic.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Santorini, find og book en rejse til Santorini eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Santorini

Her finder du vores bedste tips om de bedste strande, de bedste restauranter, de hyggeligste byer og meget mere!

Se alle vores rejsetips for Santorini

Santorini

  • Magiske udsigter og solnedgange
  • Fine lavastrande
  • Luksuriøse hoteller og græsk charme
Læs mere om Santorini

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her