Fakta om Cuba

Sprog:

Spansk

Valuta:

Cuba har  to møntenheder. Den ene hedder pesos nacionales (CUP) og den anden hedder pesos convertibles (CUC). Den valuta I vil komme til at bruge i løbet af jeres ferie er CUC, som kan benyttes overalt på Cuba. Kursen for 1 CUC er ca. 6 DKK (kurs pr. juli 2012). USD kan veksles på Cuba, men det koster mindst 20 % i gebyr, hvorfor vi råder jer til, at medbringe EUR, som kan veksles i alle banker og på de fleste hoteller.

Pas og visum:

Visum er obligatorisk ved indrejse til Cuba. Det koster ca. 34 euro pr. person. Pas skal desuden være gyldigt mindst seks måneder efter hjemkomsten. Gæster med anden nationalitet end skandinavisk henvises til den cubanske ambassade for yderligere information.

Elektricitet:

I Cuba er strømstyrken 110 volt de fleste steder, men på nyere hoteller kan strømstyrken være 220 volt. Stikkene er flade, amerikanske 2-ben, og det anbefales at medbringe en adaptor.

Shopping:

Blandt de mest populære køb i Cuba er cigarer. Der er et pænt udvalg både på hotellerne, på fabrikkerne og i de autoriserede cigarbutikker, men der er stor forskel på kvaliteten. Et andet typisk køb på Cuba er rom, der ligeledes findes i mange varianter og prisklasser på Cuba. Bemærk, at der er begrænsning på, hvor mange cigarer I må tage med hjem. Cuba byder dog også på kunsthåndværk

i form af flotte malerier, farvestrålende figurer og ikke mindst bøger, hvor I kan være heldige og finde udgaver af Che Guevaras taler eller andre revolutionære værker. Hvis I køber kunsthåndværk på Cuba, skal I gøre det ved autoriserede forhandlere for at opnå tilladelse til at tage varerne ud af landet. I hovedstaden Havanna på Cuba er der flere markeder og butikker, hvor I kan købe alt fra træfigurer i glade farver til brugte bøger og lamper i Tiffany-stil.

Værd at vide:

Bemærk at der tilkommer en udrejseskat på p.t 25 pesos convertibles ved udrejse fra Cuba ved rejse med rutefly. Skatten er inkluderet i prisen ved charterfly.

Ifølge Cubansk lov kræves det, at alle rejsende til Cuba ved ankomst kan fremvise bevis på rejseforsikring, der dækker omkostninger i forbindelse med evt. hospitalsindlæggelse, lægebesøg, medicin-indkøb samt hjemrejsetransport. Dette bevis skal være på engelsk. Har du bestilt rejseforsikring hos Falk Lauritsen Rejser, bliver beviset tilsendt sammen med billetterne ca. 2-3 uger før afrejse.


Internetadgang er stadig begrænset på Cuba. Både kabelopkopling og trådløs forbindelse fungerer langsomt og uregelmæssigt, og nogle gange slet ikke. Der er intet 3G net.

På Cuba er det meget udbredt at give drikkepenge, også når du bor med All Inclusive. Drikkepenge er en vigtig del af lønnen for de som arbejder indenfor turisme og service. Spørg gerne din rejseleder hvad der er rimeligt at give i drikkepenge.

Vil du vide mere om Cuba?
Vi foreslår, at du læser ”Rejsen rundt i Cuba” ved Politikens Forlag og Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.

Areal og befolkning:

110.860 km2