Fakta om Karpathos

Spis ude:

En 2-retters middag ekskl. drikkevarer koster ca. 120 DKK pr. person. En øl koster ca. 25 DKK.

Transfer:

Fra lufthavnen til Amopi tager det ca. 15 min. Til Karpathos by/Pigadia ca. 25 min. og til Lefkos ca. 45 min. Ventetid i lufthavnen på ca. 1-1,5 time kan forekomme ved ankomst. Rejseleder følger normalt ikke med på transferen.

Strande:

Karpathos by/Pigadia har grovkornede sand- og stenstrande. Amopi har en fin, lavvandet sandstrand og et par mindre badebugter med sand eller sten. Lefkos har en dejlig sandstrand. Rundt om på øen findes intet mindre end 35 badestrande at vælge imellem, alt fra stenede små badebugter til hvide sandstrande.

Forlystelser:

I Pigadia findes en del barer, men ellers er forlystelseslivet rimelig begrænset i byerne. Aftenlivet er mest koncentreret om restaurantbesøg og god mad eller at nyde en lokal ouzo eller raki.

Transport:

Busforbindelser flere gange om ugen til øens byer. Både afgår hver uge til bl.a. Rhodos og Kreta. Indenrigsfly til Rhodos, Kasos og Athen.

Betalingsmuligheder:

Karpathos by er den eneste by med hæveautomater. Kreditkort accepteres i mindre udstrækning i restauranter og butikker. Vi anbefaler, at du medbringer lidt kontanter til Karpathos.

Værd at vide:

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.

Areal og befolkning:

Karpathos er en meget lang, smal ø, ca. 50 km lang. Karpathos har ca. 6.000 indbyggere, hvoraf ca. 2.000 bor i Karpathos by.