Rethymnon

  • Dejligt klima
  • Det græske køkken
  • Spændende udflugter
  • Flyvetid kun 3,5 timer

Her er krogede stræder med studenterliv og leben, farverige havnepromenader der prydes af fiskerbåde og lystyachter, gamle konditorier der lokker med kager vædet af sirup og opulente bygningsværker der bærer vidnesbyrd om en fortid, hvor området var på venetianske hænder. Rethymnon lever også videre, når højsæsonen er forbi - og omgivet af både klart blåt hav, lange sandstrande og høje bjerge, er der også masser at tage sig til.

Fakta om Rethymnon

Tidsforskel

Ved ankomst til Kreta skal uret stilles en time frem.

Transfer

Fra lufthavnen og til de første hoteller er der ca. 1,5 times kørsel med bus. Afhængig af hvor mange hoteller bussen stopper ved undervejs, så kan transfertiden være op til ca. 2,5 time.

Strande

Rethymnon har kyst ud til Middelhavet med en kilometer lang strand, der varierer mellem finkornet sand, grovkornet sand og rullesten. De fleste strande ved kysten er lavvandede og børnevenlige, og mange steder er det muligt at leje liggestole og parasoller. Derudover er det flere steder muligt at spille beachvolley og leje forskellige vandsportsaktiviteter som bananbåde, paraglidning og vandski.

Flere fakta

Klima oversigt

jan 14°c
feb 14°c
mar 15°c
apr 17°c
maj 21°c
jun 25°c
jul 27°c
aug 27°c
sep 25°c
okt 22°c
nov 19°c
dec 16°c

Rejser med falk lauritsen 2018