Fakta om Montenegro

Tidsforskel:

Ingen

Sprog:

Montenegrinsk (serbisk)

Valuta:

Euro

Religion:

Overvejende ortodoks kristendom

Shopping:

Mad og lokal vin er de bedste køb i Montenegro. Næsten alle byer i Montenegro har et marked, hvor man kan købe gode økologiske varer og Vranac og Krstač vinene fås hos både små kolonialforretninger og store supermarkeder i Montenegro. Er der plads i kufferten bør man desuden overveje at tage Njeguši skinke og evt. noget rakija (brændevin) med hjem. Olivenolie fra Bar og Ulcinj samt hjemmelavet honning er også lækre souvenirs fra Montenegro.

Forskellige former for duge, hjemmesko, sokker, sweatre, folkedragter men også træskærerarbejde, som produceres mest i bjergområderne f.eks. i og omkring Žabljak, men kan også findes ved kysten. Ortodokse ikoner – eller kopier af dem – kan købes på klostre rundt om i landet. Endelig er hårfjerning, ansigtsbehandling, ny frisure og kunstige negle ikke-varige forbrugsgoder, som kan købes til en brøkdel af hvad det koster i Danmark. Både frisører og kosmetologer i Montenegro er dygtige til deres håndværk og de har masser at lave. Prøv engang. 

Transfer:

Ved afrejse fra Billund ankommer I til Tivat, hvorfra der er ca. 30 minutters kørsel med bus til de første hoteller i Montenegro.

Ved afrejse fra København ankommer I til Podgorica, hvorfra der er ca. 1 time og 30 minutters kørsel med bus til de første hoteller i Montenegro.