Fakta om Costa Calma/Playa Barca/Tarajalejo

Beregnet flyvetid fra København:

Ca. 5,5 timer.

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu ekskl. drikkevarer er ca. 130 DKK pr. person.

Transfer:

Fra lufthavnen til Tarajalejo tager det ca. 1 time, til Costa Calma ca. 1,5 time og til Playa Barca ca. 1 time og 45 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.

Medbringer du specialbagage såsom cykel, surfudstyr, dykkerudstyr eller golfbag kan du forudbestille plads på transferbussen for 250 kr. Ellers betales 35€ direkte ved ankomsten.

Strande:

Fuerteventura er kendt for sine mange kilometerlange sandstrande med hvidt, finkornet sand og krystalklart vand. Sorte lavastrande kan forekomme. Her kan man finde en øde og ganske urørt strand.

Stærk strøm og tidevand kan forekomme, specielt på den nordlige side, og medføre at sandet delvist forsvinder fra stranden.

Bemærk at det ikke er usædvanligt, at man soler og bader nøgen på strandene i Costa Calma.

Forlystelser:

I Costa Calma og Tarajalejo er der meget roligt. I Playa Barca foregår aftenlivet på hotellet.

Transport:

Infrastrukturen er godt udbygget og lokalbusser kører på hele øen. Det er billigt at tage med taxa. Bilfærge sejler mellem Corralejo og Playa Blanca på Lanzarote, og tager ca. 35 min., og sejler flere gange dagligt.

Sport:

I Corralejo-området findes de perfekte forhold for windsurfing. Øvrige sportsgrene såsom vandski, vandscooter, dykning, tennis, ridning og cykling er også muligt.

Betalingsmuligheder:

De mest almindelige kreditkort accepteres de fleste steder. Hæveautomater findes i de større byer.

Værd at vide:

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.

Areal og befolkning:

Fuerteventura har ca. 70.000 indbyggere og et areal på ca. 1.731 km2.