Fakta om Mallorca

Shopping:

Mange af de gode råvarer hentes fra lokale markeder rundt om på Mallorca, og det kan varmt anbefales at købe f.eks. skinker, oste, vin og olivenolie, der fås i mange forskellige former og kvaliteter. Der er naturligvis også mulighed for at købe mere varige forbrugsgoder på Mallorca, herunder lædervarer af høj kvalitet – og til som regel færre penge end i Danmark. Elektronisk isenkram og kosmetik er som regel også gode køb på de spanske øer, keramikvarer er populære souvenirs og skal man forkæle sig selv eller nogen man holder af, er de mallorcinske perler i høj kurs.

Transfer:

Fra lufthavnen og til de første hoteller på Mallorca er der ca. 30-60 minutters kørsel med bus.

Strande:

På stort set hele Mallorcas kyststrækning findes der gode badestrande. På den nordlige del af øen tiltrækkes mange badegæster af den lange, børnevenlige sandstrand ved Alcudia. Mallorcas østkyst byder på utallige små, idylliske cala’er (bugter). Nogle af øens mest populære strande ligger ved sydkysten i Palma Nova/Magalluf, og ved Mallorcas populære strand, Es Trench, er sandstranden kridhvid og havet azurblåt.

Sport:

En af Mallorcas største aktiviteter er golf. Mallorca regnes for at være et af de bedste golfsteder i Europa med omkring 20 forskellige golfbaner. Det er muligt at bestille green fee før afrejsen ved henvendelse til vores rejsekonsulenter. Se falklauritsen.dk for yderligere information vedr. bestilling af green fee og golfbaner på Mallorca. Derudover er der mulighed for, på egen hånd, at tage på vandreture i bjergene eller besøge en af Mallorcas naturparker. Vandsportsaktiviteter findes i stor udstrækning i Palma Nova/Magalluf. Derudover er det muligt at leje cykler og tage på opdagelse i det smukke område omkring Alcudia (alle vandsportsaktiviteter og øvrige faciliteter er mod betaling).

Værd at vide:

Få mere information om Mallorca på TGT.dk eller UM.dk

Areal og befolkning:

3664 Km2