Prøv ægte græsk ouzo
På odden Kommeno, mellem Gouvia og Dassia, ligger et ouzeri som hedder Apovrado. Her er det dejligt at tilbringe noget tid, mens man nyder den klassiske drik ouzo. For at komme hertil tager du forbi Imperial Grecotel og Eva Palace Grecotel.
Hyggelige Petras bar
Petras bar ligger ovenfor Pelekas strand og tilbyder en skøn og romantisk stemning. Her kan du nyde en tid i sofaerne på terrassen. Stedet tilbyder god musik og et venligt personale. Hertil kommer du nemmest med taxi. Adresse: Kontoyalos. Tlf.: +30 694 725 0848.
En drink med udsigt
Nede ved stranden i Acharavi ligger baren Fuego. Her hersker en speciel stemning om aftenen, når solen er gået ned. Prøv en af de populære drinks og nyd udsigten over havet. I det fjerne kan man ane Albanien med et glitrende lys om aftenen.