Spis med havet som kulisse
Restaurant Oceano ejes af George, en venlig mand som gør alt for at hans gæster trives. Restauranten, som ligger i byen St. George, ligger lige ved stranden, og er et perfekt sted for at spise en afslappende middag med havets brusen i baggrunden. Spørg gerne George om dagens specialitet. Hvis du hellere vil have en aften med mere gang i den, skal du booke bord en lørdag. Her kommer der nemlig lokale dansere og underholder. Tlf.: +30 26620 51978.
Ældst i byen
Oppe i Acharavi findes en række forskellige restauranter, men den bedste tzatziki serveres på The Pumphouse. I den velsmagende ret findes en smule dild og masser af hvidløg. Det er den ældste restaurant i byen, og her kan du nyde traditionelle retter fra det græske køkken. Adresse: Acharavi Main Road. Tlf.: +30 266 306 3271.
Middag med udsigt
Højst oppe i byen Pelekas findes ruiner fra Kejserens trone. Fra Sunset Restaurant, som ligger på toppen, har du en fantastisk udsigt over solnedgangen i vest. Det er et smukt skuespil, hvor solen farver hele himlen rød, inden den forsvinder mellem to bjerge i de fjerne.