De fem største rejsetrends
- sådan vil vi helst rejse

"Danskerne er gået hen og blevet solide globetrottere. Vi prioriterer at rejse højt, og vi udforsker hele tiden nye steder og nye måder at rejse på. Nogle af de tendenser, vi tror, vi kommer til at se meget af i 2024, har vi set som stigende tendenser i længere tid, mens andre er overraskende. Det viser, at vi er langt mere eventyrlystne, end vi ofte selv tror,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Baseret på rejsearrangørens salgstal og nyligt gennemførte undersøgelser forudser Apollo, at disse vil være årets fem største rejsetrends:

Apollo Mondo Local - for dig som vil se og opleve det unikke med lokale hoteller.

1. Ferien prioriteres

Efter en måned præget af snekaos og sibirisk kulde er det ikke så svært at forstå, hvorfor ferien til udlandet rangerer så højt i danskernes behovspyramide. Trods prisstigninger og rentestigninger viser en undersøgelse*, Apollo har foretaget, nemlig at mere end fire ud af ti planlægger at rejse som hidtil.

At ferien fortsat bliver prioriteret afspejles også i rejsearrangørens egne tal, som viser, at salget indtil videre i år ligger 15 procent over samme tidspunkt sidste år.

Og mens De Kanariske Øer, Egypten og Emiraterne ligger på toplisten her i vintermånederne, er det Grækenland, der skiller sig ud som sommerens helt store solrige trækplaster. Hele syv ud af ti af Apollos sommerbookinger går indtil videre til en græsk ø eller by.

2. Vi rejser med hjertet

Selvom vi ofte holder os til de klassiske feriedestinationer, udforsker en stor del af os nye og mere uberørte sider af vores favoritter i år. Hos Apollo er det destinationer, hvor masseturismen glimrer ved sit fravær, som har den hidtil største stigning i salgstallene. Har du fx hørt om Limnos? Tilos? Plakias? Hvis ikke, så vil du nok snart komme til det.

Samtidig er interessen for autentiske hoteloplevelser stigende. Apollo Mondo Local er Apollos hotelkoncept, der netop fokuserer på det, og som både vokser hurtigst og har flest gengangere blandt gæsterne år efter år.

”De fleste af os foretrækker helt klart det personlige og ægte frem for det kommercielle og internationale. Ikke nok med at opholdet på et lille familieejet hotel forstærker hele ferieoplevelsen, fordi du så smager, mærker og hører det land, du besøger. Du kommer også tættere på lokalbefolkningen. Og det er noget, mange sætter stor pris på,” forklarer Glenn Bisgaard.

Få mest ud af oplevelserne på ferien – kombiner flere rejsemål!

3. Rejse med et formål

En rejseform, der har været stigende i popularitet gennem flere år, er træningsrejser. Men det, der engang var forbeholdt dem med særlige interesser, er nu blevet en trend blandt alle målgrupper. Hos Apollo er det rejsearrangørens rene sportshoteller, der topper salgslisterne – og bag bookingerne er alt fra familier og vennegrupper til solorejsende og eliteatleter. Alle vil på aktive ferier.

”Rejser med fokus på motion og velvære er blevet så trendy, at det har fået sit helt eget begreb, nemlig ”Tranformational Trips”. Det dækker over, at vi rejser med det formål at udvikle os selv, dyrke motion, dyrke vores egne interesser og møde ligesindede – og det har samtidigt ført til, at rekordmange mennesker begiver sig ud at rejse alene,” fortæller Glenn Bisgaard.

Trenden er også blevet populær blandt seniorerne, som er mere aktive end nogensinde. Interessen for den aktivitetsfyldte ferie er således blevet så stor, at Apollo har udviklet et rejsekoncept tilpasset målgruppen 55+ under navnet Apollo Silver. Herunder lancerer rejsearrangøren i år temabaserede eventuger med fokus på blandt andet fysisk aktivitet og dans.

4. Én rejse, flere destinationer

Mens 90'erne for længst har fået et comeback i modebilledet, er det 80'erne, der influerer på rejsescenen i 2024. Ø-hop er nemlig tilbage for fuld skrue!

Efter at Apollo lancerede sine første kombinationsrejser, er interessen steget så dramatisk, at rejsearrangøren i år udvider initiativet yderligere. Alene i Grækenland kan danskerne vælge mellem hele 65 forskellige kombinationsmuligheder – fra ø-hop på Kykladerne til to forskellige feriebyer på én ø.

”Vores kombinationsrejser kan ses som en opgradering af det traditionelle ø-hop. Du kan vælge mellem utallige forskellige destinationer, hoteller og rejselængder, mens du bestiller alt på forhånd. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om fx udsolgte færger eller fyldte hoteller midt i højsæsonen. Og det uden at det er på bekostning af rejseeventyret,” forklarer Glenn Bisgaard.

Nama Seaside Villas i Kanali, Grækenland. Nama Seaside Villas i Kanali, Grækenland.

5. Under samme tag

En nyere tendens, Apollo har bemærket, er, at flere og flere mennesker rejser i grupper.

Tidligere har grupperejser stort set været forbeholdt fejringer af mærkedage og bryllupper, men nu tager vi lige så gerne din, min og vores storfamilie med på sommerferie. Det har medført en øget efterspørgsel efter store lejligheder, huse og villaer – og, ikke mindst, hoteller med et bredt udbud af aktiviteter for alle aldre.

”Det er alt fra storfamilien til familier med flere børn og vennegrupper, der ikke kun vil rejse sammen, men også bo sammen. Personligt forstår jeg det godt. Det skaber ikke kun et helt unikt fællesskab. Det betaler sig også ofte økonomisk. At rejse med små børn på den måde er desuden ekstra hyggeligt, for så har man ’en hel landsby’ til rådighed til at aflaste, hjælpe og underholde,” slutter Glenn Bisgaard.

Om undersøgelsen:

*Undersøgelsen blev gennemført af Norstat på vegne af Apollo i august 2023. Undersøgelsen havde over 1.000 respondenter i alderen 18-70 år i både Norge, Sverige, Danmark og Finland.

Varmeguide

Her kan du se, hvor der er varmt og solrigt på populære rejsemål i alle årets måneder. 

Se vores varmeguide måned for måned

Rejseguider & artikler

I vores rejseguider finder du tips til hyggelige restauranter, fine strande, interessante seværdigheder og meget mere!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her