Fakta om Marrakech

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en middag er ca. 80 DKK pr. person. Men der findes både dyrere og billigere alternativer.

Strande:

Der er ingen badestrand i Marrakech. Her bader man i hotellets pool.

Forlystelser:

Besøg gerne torvet Djeema el Fna om aftenen, der er som en stor udendørs restaurant, hvor du finder billig mad og kan bliver underholdt af bylivet. Diskoteker og barer findes på de større hoteller.

Transport:

I Marrakech kommer man nemmest rundt i hestevogn. Men der findes også langdistancebusser, lokalbusser og taxier.

Værd at vide:
  • Inde i Medinaen serveres ingen alkoholdige drikkevarer.
  • Omkring den 28. februar 2025 begynder den muslimske hellige måned ramadan. I denne periode er den lokale handel lidt mere stille. Mange butikker er lukkede, og du kan opleve, at servicedrift generelt er lidt langsommere. Under ramadanen er det yderst usædvanligt, at der serveres alkohol før solnedgang. På nogle destinationer og hoteller serveres alkohol slet ikke under ramadanen, på andre serveres alkohol kun et bestemt sted, eller det er muligvis kun tilladt på værelset. Under ramadanen er der ingen underholdning. Udflugter i Apollos regi kan også blive påvirket.